17. januar 2020
Myndighederne i delstaten Jalisco har på en landbrugsejendom fundet resterne af 50 personer. Billedet er fra september i år og viser mexicanske soldater vogte over en massegrav i Jalisco, hvor 138 plasticsække med rester af lig var forsøgt skjult.
Myndighederne i delstaten Jalisco har på en landbrugsejendom fundet resterne af 50 personer. Billedet er fra september i år og viser mexicanske soldater vogte over en massegrav i Jalisco, hvor 138 plasticsække med rester af lig var forsøgt skjult.
Foto: Ulises Ruiz/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Resterne af 50 lig er fundet på en gård i Mexico

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Resterne af 50 lig er fundet på en gård i Mexico

Mexicansk politi har fundet resterne af 50 døde mennesker i delstaten Jalisco, hvor et narkokartel har base.

Verden - 15. december 2019 kl. 05:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mexicansk politi har fundet 50 lig i en ejendom i delstaten Jalisco.

Det rapporterer lokale medier lørdag.

Narkokartellet Jalisco Nueva Generación (den nye generation, red.) har base i regionen, der ligger i den vestlige del af Mexico.

Det er uvist, om den kriminelle gruppering er involveret i de 50 personers død.

Den 22. november indledte politiet en efterforskning på stedet. Det skete på baggrund af udsagn fra personer, som tidligere i november var blevet anholdt af det nationale politi.

Resterne af de 50 personer blev fundet på en gård i byen El Mirador, der ligger cirka 25 kilometer syd for Guadalajara, der er hovedstad i Jalisco og Mexicos næststørste by med omkring 1,6 millioner indbyggere.

Anklagemyndigheden i byen oplyste lørdag, at efterforskningen på stedet var afsluttet.

Ifølge avisen Milenio er det lykkedes "delvist" at identificere 13 af ligene, hvoraf 12 er mænd og et er kvinde. Samtlige 13 var blevet meldt savnet af deres familier.

I snit bliver der hver dag dræbt cirka 100 personer i Mexico. Sidste år blev der registreret over 36.000 drab i det mellemamerikanske land.