17. september 2021
De to børn blev bragt sårede på hospitalet, efter at de var skudt i benene lørdag aften. Efterfølgende har politiet været talstærkt til stede i Visättra. På billedet er der foretaget en anholdelse. I alt var ni personer tirsdag blevet anholdt.
gallery icon

Se billedserie

De to børn blev bragt sårede på hospitalet, efter at de var skudt i benene lørdag aften. Efterfølgende har politiet været talstærkt til stede i Visättra. På billedet er der foretaget en anholdelse. I alt var ni personer tirsdag blevet anholdt.
Foto: Lorentz-Allard Robin/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekrutterne står i kø til Sveriges bander

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Rekrutterne står i kø til Sveriges bander

Udsatte indvandrerområder i Sverige er som væksthuse for unge kriminelle, siger svensk politichef. Når politiet anholder bandefolk, rykker nye rekrutter til.

Verden - 20. juli 2021 kl. 15:00
Af Ritzau

Vold og kriminalitet i indvandrertunge ghettoer i Sverige slår ind imellem over i en grovhed, som få svenskere kunne forstille sig i "folkhemmet" for en generation siden.

Den 30. juni blev en ung politimand dræbt på åben gade i Biskopsgården, et af de områder, som de svenske myndigheder kalder et "udsat område" i Göteborg.

Andreas Danman blev 33 år.

Politiet har tilbageholdt en 17-årig mand, som er mistænkt for at have skudt ham.

I weekenden spærrede svenskerne øjnene op igen.

Da blev to børn skudt, mens de legede i Visättra-kvarteret i Flemingsberg syd for Sveriges hovedstad, Stockholm.

Det var en femårig pige og hendes seksårige bror.

De blev begge skudt i benene lørdag aften.

Der er ikke noget, der tyder på, at de var gerningsmandens mål, siger Helena Boström, talskvinde for Stockholms politi.

De ligner uskyldige ofre i en væbnet konflikt.

Avisen Expressen har talt med børnenes mor, der ikke vil have sit navn frem.

Hun er bange.

Hun vil flytte.

- Der er så mange grupper, der laver kriminalitet. Hvorfor sker det i Sverige?, spørger hun.

- Vi er alle bange. Det her er Sverige! Mennesker flygter fra Syrien, Afghanistan og Irak på grund af krig. De flytter til Sverige for at få et trygt liv. Jeg bor her og er ikke tryg.

Ni personer med tilknytning til kriminelle netværk er anholdt i sagen.

Nyhedsbureauet TT skriver, at en del af dem er under 18.

Og sådan et det med medlemmerne af banderne. Mange af dem er unge. Meget unge.

Det ved politiet godt, men også politiet synes magtesløs over for fænomenet.

Selv betegner politiet sin indsats over for banderne som offensiv.

Flere hundrede bandemedlemmer er anholdt på kort tid, siger Mats Löfving, fungerende rigspolitichef og regionspolitichef i Stockholm, til SVT, svensk tv.

Alligevel fortsætter volden.

- Jeg er overrasket over med hvilken kraft, alle de, som vi har sat i fængsel, erstattes af yngre, siger han.

Han mener, at mange begynder en kriminel karriere allerede som 12-årige.

- Hastigheden og kraften i nye unge, der vokser op i kriminalitet, er større, end jeg havde regnet med. 25 af 60 udsatte områder ligger i Stockholm. Jeg regner dem for væksthuse for unge mennesker og deres kriminelle karrierer.

Mikael Damberg, Sveriges indenrigsminister, er også på tæerne efter skuddene mod de to børn.

- Det her er ikke noget, vi skal vænne os til i Sverige. Vi skal slå igen mod bandevold, siger han ifølge avisen Aftonbladet.

Han taler om hårdere straffe og en indsats for at holde unge ude af kriminalitet.

- Vi skal bryde rekrutteringen af nye medlemmer. Derfor må vi reagere hurtigere og hårdere for at hindre, at unge trækkes ind i bandekriminalitet.

Politiet er ikke færdig med efterforskningen af sagen om de to skudsårede børn endnu.

Sideløbende med arbejdet for at skabe tryghed i Visättra leder politiet efter flere mistænkte.

Johan Andersson, lokal politichef, siger ifølge TT, at ulovlige våben er blevet en selvfølge i bandernes strategi for at få magt.

Det betyder, at beslaglæggelse af våben lige nu er en af politiets højest prioriterede opgaver.

Synes du, at kommunen er der for dig?