20. november 2019
Antallet af omkomne efter en række voldsomme angreb i Sri Lanka søndag er lavere end først antaget. En regnefejl har gjort, at sundhedsmyndighederne i landet først oplyste, at der var 359 døde. Torsdag oplyser de, at det nærmere er "omkring 253".
Antallet af omkomne efter en række voldsomme angreb i Sri Lanka søndag er lavere end først antaget. En regnefejl har gjort, at sundhedsmyndighederne i landet først oplyste, at der var 359 døde. Torsdag oplyser de, at det nærmere er "omkring 253".
Foto: Athit Perawongmetha/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regnefejl fører til kraftigt nedjusteret dødstal i Sri Lanka

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regnefejl fører til kraftigt nedjusteret dødstal i Sri Lanka

Der er ikke som hidtil angivet 359, men snarere 253 døde efter påskeangrebet i Sri Lanka, siger myndighederne.

Verden - 25. april 2019 kl. 18:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Srilankanske sundhedsmyndigheder nedjusterer torsdag dødstallet efter søndagens angreb mod flere kirker og hoteller med over 100. Det skyldes angiveligt en regnefejl.

Det nye dødstal er "omkring 253". Tidligere lød det officielle dødstal på 359.

arrow Læs også: Soldater i Sri Lanka finder bombefabrik og IS-flag

Ifølge generaldirektøren i Sri Lankas sundhedsmyndigheder, Anil Jasinghe, er det endnu uvist, hvor mange omkomne der præcis er tale om.

- Det kunne være 250 eller 260. Det kan jeg ikke sige præcist. Der er for mange kropsdele, til at det er muligt at give et eksakt tal.

Angrebene fandt sted påskemorgen, hvor der skete en række eksplosioner på hoteller og i katolske kirker i og omkring hovedstaden Colombo. Tre danske børn er blandt de omkomne.

En lang række personer har været anholdt under mistanke for at have spillet en rolle under angrebene, som otte mænd og en kvinde menes at have udført som selvmordsbombere.

Viceforsvarsminister Ruwan Wijewardene oplyser, at den fejlagtige optælling af døde baserer sig på upræcise oplysninger, som ministerierne har modtaget fra kapellerne.

- Desværre har Sundhedsministeriet oplyst os om det tidligere tal, siger han.

De voldsomme skader, som de dræbte har fået i angrebene, har gjort det svært at angive det præcise dødstal.

Alle obduktioner af de dræbte er torsdag aften færdige. Det er en kombination af obduktionerne og dna-undersøgelser, der har ført til, at dødstallet nedjusteres.

Det bekræfter Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sri Lankas forsvarsminister, Hemasiri Fernando, har tidligere torsdag sagt sin stilling op i kølvandet på de blodige angreb i landet.

Han tog samtidig ansvaret for, at der er sket fejl i de instanser, som han har haft ansvaret for som forsvarsminister.

Der er endnu nogle danskere, som opholder sig i landet. Udenrigsministeriet i Danmark har opfordret dem til at holde sig væk fra religiøse samlingssteder af frygt for nye angreb.

Alle unødvendige rejser til det sydasiatiske land frarådes også.

arrow Sri Lanka frygter milliardtab på turisme efter angreb
26. april 2019 kl. 14:54 Opdateret: kl. 14:56
arrow Formodede leder bag bombeangrebene i Sri Lanka er død
26. april 2019 kl. 07:55 Opdateret: kl. 07:56
arrow Flere lande advarer om nye angreb i Sri Lanka
26. april 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 07:14