13. april 2021
Den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi (t.v.) blev dræbt under et besøg på sit hjemlands konsulat i Istanbul i 2018. Amerikansk rapport fastslår, at Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman (t.h.), godkendte og muligvis beordrede drabet.
Den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi (t.v.) blev dræbt under et besøg på sit hjemlands konsulat i Istanbul i 2018. Amerikansk rapport fastslår, at Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman (t.h.), godkendte og muligvis beordrede drabet.
Foto: Mohammed Al-Shaikh, Oscar Del Po/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rapport: Saudisk kronprins godkendte drab på journalist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rapport: Saudisk kronprins godkendte drab på journalist

Drabet på Jamal Khashoggi kunne næppe være begået uden bin Salmans godkendelse, fastslår amerikansk rapport.

Verden - 26. februar 2021 kl. 19:26
Af Ritzau

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammad bin Salman, godkendte en plan om at fange eller dræbe journalist Jamal Khashoggi.

Han har sandsynligvis også beordret drabet.

Det fremgår af en rapport fra amerikanske efterretningstjenester, som Det Hvide Hus fredag har offentliggjort.

arrow Læs også: USA giver 76 saudiarabere indrejseforbud i Khashoggi-sag

Set i lyset af kronprinsens store indflydelse i Saudi-Arabien er det "højst usandsynligt", at drabet kunne have fundet sted, uden at han havde godkendt det, lyder det i rapporten.

Drabet stemmer overens med "kronprinsens støtte til at bruge voldelige tiltag for at gøre kritikere i udlandet tavse", hedder det videre.

Khashoggi, der var saudiarabisk statsborger bosat i USA, havde skrevet kritisk om den måde, som kronprinsen og kong Salman forvaltede deres magt i Saudi-Arabien. Han skrev blandt andet for Washington Post.

Khashoggi blev slået ihjel på Saudi-Arabiens konsulat i den tyrkiske storby Istanbul i oktober 2018.

Inde på konsulatet ventede en saudiarabisk henrettelsesgruppe på ham.

De kvalte ham og skar ham siden i stykker, har den tyrkiske efterretningstjeneste beskrevet.

Tidligere præsident Donald Trump har afvist at offentliggøre den rapport, som Det Hvide Hus nu har lagt frem.

Rapportens konklusioner har været fremme i medierne i de seneste dage.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, siger umiddelbart efter offentliggørelsen af rapporten, at USA nu indfører visumrestriktioner for 76 saudiarabere.

USA vil også indføre sanktioner mod den tidligere næstkommanderende i Saudi-Arabiens efterretningstjeneste, Ahmed al-Asiri, og mod kronprinsens vagtkorps. Det siger en kilde i USA's finansministerium.

Unavngivne embedsmænd siger dog, at der ikke vil blive indført sanktioner mod kronprinsen.

Offentliggørelsen af rapporten er det seneste forsøg fra USA's præsident, Joe Biden, på at få ryddet op i forholdet til Saudi-Arabien.

Den saudiarabiske regering har afvist, at kronprinsen - der reelt er landets leder - var involveret i drabet.

Den olierige nation er en af USA's vigtigste allierede i Mellemøsten. Men ifølge Biden blev forholdet mellem de to nationer til tider lidt for hyggeligt under den tidligere præsident.

Trump kritiserede sjældent Saudi-Arabien for landets menneskerettighedshistorik, krigsførelse i Yemen og andre problemer.

Derfor arbejder Biden på at få kontakten med kongedømmet tilbage til et andet niveau. Det skal "om-kalibreres", har han sagt.

Biden talte torsdag i telefon med Saudi-Arabiens 85-årige kong Salman.

Den 35-årige Mohammad bin Salman har på mange områder allerede overtaget ledelsen af landet.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?