16. oktober 2021
Ruslands præsident, Vladimir Putin, under et møde med Ella Pamfilova, der er chef for Ruslands valgkommission.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, under et møde med Ella Pamfilova, der er chef for Ruslands valgkommission.
Foto: Sputnik/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Putin takker russerne for deres tillid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Putin takker russerne for deres tillid

En glad og tilfreds russisk præsident takker vælgerkorpset for massiv støtte til partiet Forenet Rusland.

Verden - 20. september 2021 kl. 16:39
Af Ritzau

Vladimir Putin har været på Ruslands statslige tv for at takke sit folk for støtten ved det netop overståede parlamentsvalg.

Den russiske præsident er ikke medlem af et politisk parti, men partiet Forenet Rusland støtter ham.

Og det parti har haft et forrygende valg.

- En særlig tak, selvfølgelig, vil jeg rette til borgerne i Rusland. Tak for jeres tillid, kære venner, siger Putin fra tv-skærmen til de godt 144 millioner russere i kæmpelandet med 11 tidszoner.

Hans udtalelser er kommet under et møde, han har holdt med Ella Pamfilova, der er chef for Ruslands valgkommission.

Kommissionen siger sent mandag eftermiddag, at 99 procent af stemmerne fra valget er talt op.

Forenet Rusland har vundet lige knap 50 procent af stemmerne. Nærmeste rival er kommunisterne med 19 procent.

Valgmatematikken betyder, at Forenet Rusland sætter sig på to tredjedele af de 450 pladser i parlamentets underhus, Dumaen.

Dermed kan partiet presse love igennem uden at spørge andre.

Valgmyndighederne siger, at de har gennemgået resultaterne fra alle valglokaler, hvor der har været meldinger om uregelmæssigheder.

Men overordnet er det hele gået ordentligt til, siger myndighederne.

Der er imidlertid kritik fra mange sider. Der er påstande om fusk og svindel.

Det har hele tiden været ventet, at Forenet Rusland ville vinde. De mest højlydte og kendte kritikere af Putin, allierede af den fængslede oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, var afskåret fra at stille op.

Navalnyjs bevægelse var bandlyst og stod ikke på stemmesedlerne.

Nogle kommunister i Moskva talte mandag om fusk og opfordrede til demonstration i hovedstaden mandag aften.

Men den plads, hvor de vil demonstrere, blev afspærret.

Kandidater, der er modstandere af Forenet Rusland, stod på et tidspunkt til at vinde i 15 distrikter i Moskva.

Men så indløb de stemmer, der blev afgivet elektronisk, og så var optimismen i de 15 valgkredse væk.

Lijubov Sobol er allieret med Navalnyj. Han mener, at valget skal underkendes.

- Med så stort et antal uregelmæssigheder kan resultatet af valget til Dumaen ikke anerkendes som rent, ærligt eller legitimt.

Rejser du til udlandet i år?