12. november 2019
Arrangører har opfordret til fredelige aktioner i Barcelona, hvor fem store protestmarcher mødes senere på ugen i kølvandet på retssag mod separatistiske ledere.
Arrangører har opfordret til fredelige aktioner i Barcelona, hvor fem store protestmarcher mødes senere på ugen i kølvandet på retssag mod separatistiske ledere.
Foto: Jon Nazca/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Protestmarcher mødes i Barcelona efter domme til separatister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Protestmarcher mødes i Barcelona efter domme til separatister

Arrangører opfordrer til fredelige aktioner efter dage med gadekampe oven på retssag mod separatistledere.

Verden - 16. oktober 2019 kl. 16:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tusindvis af cataloniere har sluttet sig til fem store protestmarcher i forskellige dele af deres region og er alle på vej til Barcelona.

Marcherne er en fortsættelse af de demonstrationer, som mandag blev udløst, da den spanske højesteret idømte ni separatistledere fra Catalonien lange fængselsstraffe. Det skriver dpa.

arrow Læs også: Catalansk leder kræver en afslutning på voldelige protester

Deltagerne i protestmarcherne har planlagt at mødes i Barcelona fredag. Her vil de samlet gennemføre en stor demonstration.

Marcherne har deltagere i alle aldre - fra helt små børn til ældre.

Cataloniens regionale præsident, Quim Torra, har forladt Barcelona, og han har sluttet sig til den ene af marcherne. Han sige, at han vil være nær folket.

Arrangørerne har opfordret deltagerne til at protestere fredeligt. To aftener i træk har der været gadekampe mellem aktivister og politifolk i Barcelona. Over 200 er blevet kvæstet - heriblandt mange politifolk. Mindst 29 personer er blevet anholdt.

Både de catalonske myndigheder og de centrale spanske myndigheder holdt onsdag krisemøder om situation.

Tusindvis af personer demonstrerede tirsdag i Barcelona ved regeringsbygninger og ved flere motorveje og jernbanelinjer.

Cataloniens tidligere vicepræsident Oriol Junqueras var blandt de ni, der mandag modtog fængselsstraf ved Spaniens højesteret. Den tidligere separatistleder fik den strengeste dom af alle med 13 års fængsel.

Otte andre separatistledere fik mellem ni og 12 års fængsel.

Spaniens højesteret udstedte mandag desuden en ny arrestordre på den catalonske ekspræsident Carles Puigdemont. En tidligere arrestordre på den tidligere præsident blev droppet af højesteret i 2018.

Catalonien har omkring 7,5 millioner indbyggere. Spanien har 47 millioner indbyggere, men omkring en femtedel af landets bruttonationalprodukt kommer fra den nordøstlige region.

arrow Spansk liga vil flytte El Clasico til Madrid efter uro
16. oktober 2019 kl. 13:57 Opdateret: kl. 13:58