12. april 2021
Det direkte demokrati i Schweiz betyder, at vælgerne ofte er til folkeafstemning. Det har de været igen søndag, hvor de blandt andet har taget stilling til et eventuelt forbud mod at tildække sit ansigt.
Det direkte demokrati i Schweiz betyder, at vælgerne ofte er til folkeafstemning. Det har de været igen søndag, hvor de blandt andet har taget stilling til et eventuelt forbud mod at tildække sit ansigt.
Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Schweizerne forbyder burka

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Schweizerne forbyder burka

Vælgerne i Schweiz stemmer ved folkeafstemning ja til et forbud mod at bære burka i det offentlige rum.

Verden - 07. marts 2021 kl. 13:45
Af Ritzau

Vælgerne i Schweiz har ved søndagens folkeafstemning sagt ja til, at det skal være forbudt at dække sit ansigt til i det offentlige rum.

Ud på eftermiddagen havde 19 af de 22 kantoner, hvor stemmerne var optalt, sagt ja til forbuddet.

Det er ifølge det tyske nyhedsbureau dpa nok til, at forbuddet er vedtaget.

Der er 26 kantoner i Schweiz, og to af dem har på forhånd sådan et forbud.

Resultatet indebærer, at forbuddet mod at tildække sit ansigt offentligt nu skal indskrives i forfatningen.

Folkeafstemningen er populært kaldt en afstemning om burkaforbud.

Navnet burka eller navnet islam er dog ikke nævnt i forslaget, som også har til formål at hindre, at demonstranter dækker deres ansigter til.

Imidlertid har politikere og lokale medier og aktivister døbt forslaget burkaforbud.

Schweiz har en særlig praksis med at holde direkte folkeafstemninger.

Et forslag kan komme til folkeafstemning, hvis man kan samle 100.000 underskrifter til det.

Forbuddet mod at tildække sit ansigt er fra 2017.

Så det blev sat i værk, inden coronapandemien, der har gjort mundbind normale, ramte landet.

Det kommer fra den politiske højrefløjsgruppe Egerkingen-komitéen.

Walter Wobmann, leder af gruppen og medlem af parlamentet for højrefløjspartiet Schweizisk Folkeparti, siger:

- I Schweiz er det vores tradition, at vi viser vort ansigt. Det er et tegn på grundlæggende frihed.

Han kalder tildækning af ansigtet for "et symbol på den ekstreme politiske islam, der er blevet stadig mere fremtrædende i Europa, og som ikke har nogen plads i Schweiz".

Schweiziske medier har imidlertid rapporteret, at det er meget svært at finde en person, der bærer burka i det offentlige rum i alpelandet.

Tilbage i 2009 stemte vælgerne for at forbyde bygning af minareter på moskéer.

Ved søndagens folkeafstemning har vælgerne stemt om flere andre ting, herunder om godkendelse af en handelsaftale med Indonesien.

Her siger en prognose, at den ventes godkendt.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?