2. august 2021
Det var tidligere britisk premierminister David Cameron, som lovede briterne en folkeafstemning om brexit, og 23. juni 2016 stemte et lille flertal så for at forlade EU. Dagen efter trak han sig som premierminister  med et løfte om at aldrig at ville forsøge at vende tilbage.
gallery icon

Se billedserie

Det var tidligere britisk premierminister David Cameron, som lovede briterne en folkeafstemning om brexit, og 23. juni 2016 stemte et lille flertal så for at forlade EU. Dagen efter trak han sig som premierminister med et løfte om at aldrig at ville forsøge at vende tilbage.
Foto: Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Profeterne tog fejl med dødsdom over EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Profeterne tog fejl med dødsdom over EU

Brexit har gjort EU stærkere, mener professor, som dog ser en åbenlys ulempe for Danmark i, at man ikke længere kan gemme sig bag storebror.

Verden - 20. juni 2021 kl. 22:00
Af Ritzau

- Om fem år eksisterer Storbritannien ikke længere.

Dommedag stod nær for både EU og det britiske kongerige, mente formanden for tænketanken Council on Foreign Relations, Richard Haass, da mediet Politico spurgte professorer og iagttagere om følgerne af brexit.

Næsten alle delte det dystre syn: Et "nyt 1933", som da Tyskland blev nazistisk, lød en anden spådom, og professor Laurence Kotlikoff på Boston University erklærede, at EU's lande ville ende i ægte krig mod hinanden.

Onsdag 23. juni 2021 er det sandhedens time for profeterne.

Storbritannien slap, trods indenrigspolitisk kaos, ud af EU i live. Og EU eksisterer, trods en del verbale dødsdomme, endnu.

Faktisk er opbakningen blandt borgerne i EU historisk høj. Da analyse- og faktainstituttet Pew Reserch undersøgte sagen i november 2020, var synet på EU i en del medlemslande det mest positive, siden de første undersøgelser i 2004.

Senest har en undersøgelse i foråret fra Eurobarometer vist, at 48 procent har et positivt syn på EU. 35 procent er neutrale.

- Europæerne har stået sammen, og lederne i EU har været fuldstændig stålsatte i at stå sammen, og de har overladt det til Michel Barnier (EU's chefforhandler, red.), siger professor Marlene Wind, som forsker i EU ved Københavns Universitet.

Det uhyrlige besvær med skilsmissen og tv-billederne fra det britiske parlament, hvor tidligere speaker John Bercow forgæves forsøgte at få ro med sit råb "order", har sat tanker i gang i hele EU.

- Den gode erfaring fra brexit er, at man for første gang har haft en debat om, hvad vil det sige at være inde - eller ude - af fællesskabet. Det har været diffust for rigtig mange mennesker. Hvor svært det er at forlade klubben, og hvor utroligt store omkostninger det har, siger Wind.

Storbritannien stod som EU-medlem uden for dele af EU-samarbejdet, blandt andet euroen. Som forbeholdsland delte Danmark synspunkter med briterne, og derfor har skilsmissen haft betydning for Danmark.

Danmark har været tvunget til at træde mere i karakter, når vigtige emner - som det fælles budget - har været på dagsordenen.

Og der er kommet klø i andre medlemslande for at træde frem som del af sparebanden sammen med Holland, Østrig og Sverige.

Det vil der komme mere af, vurderer EU-professoren. For selv om Holland nok tog de største tæsk for at holde budgettet nede sidste sommer, så står Holland modsat Danmark midt i EU-samarbejdet. Uden forbehold.

- Ulemperne er helt åbenlyse. Vi kan ikke gemme os bag storebror, som vi gjorde før. Vi er nødt til selv at tage de her konflikter og debatter, og det gælder i alle EU's institutioner, hvor vi har gemt os lidt, siger Marlene Wind.

Hvad så med de lande, der som Ungarn og Polen nu udfordrer samarbejdet i EU, blandt andet ved at stikke en kæp i hjulpet på den fælles udenrigspolitik, senest i forhold til Hongkong, uden at have åbenlyse nationale interesser?

- Jeg tror, at det ville være kommet uanset brexit. Det handler om en selvbevidsthed, man ser under de højrenationale regimer, som havde været der alligevel, siger Wind.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?