26. oktober 2020
Sebastian Mernild skal fra oktober være prorektor på Syddansk Universitet. Her ses han til Klimafolkemødet i starten af september. (Arkivfoto)
Sebastian Mernild skal fra oktober være prorektor på Syddansk Universitet. Her ses han til Klimafolkemødet i starten af september. (Arkivfoto)
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Professor: Kina kan vise vejen for andre med nyt klimamål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Professor: Kina kan vise vejen for andre med nyt klimamål

Kinas præsident, Xi Jinping, har tirsdag præsenteret et mål om, at landet skal være CO2-neutralt inden 2060.

Verden - 22. september 2020 kl. 20:21
Af Ritzau

Det kan være med til at vise vejen for andre lande, at Kina tirsdag har meldt ud, at landet vil være CO2-neutralt inden 2060.

Det vurderer Sebastian Mernild, der er klimaprofessor og direktør for Nansen Centeret i Bergen i Norge. Han er desuden hovedforfatter på den næste store klimarapport fra FN's Klimapanel, IPCC, der udkommer i 2021.

arrow Læs også: Kina vil være CO2-neutral inden 2060

- Når først den helt store aktør begynder at rykke på sig og kan se fornuften, så kan det begynde at batte noget.

- Jeg mener også, det kan være med til at skabe præcedens for andre - at når Kina kan, så kan de også, siger Sebastian Mernild.

Kina står for omtrent en fjerdedel af den samlede CO2-udledning i verden. Det er mere end USA og EU tilsammen. CO2 er en af de drivhusgasser, der er med til at få klodens temperaturer til at stige.

Sebastian Mernild håber, at Kinas udmelding kan være med til at presse USA og EU til at tage gøre mere ved problemet. Han havde dog gerne set, at Kina havde meldt et endnu tidligere årstal ud - som eksempelvis 2050.

- Vi må håbe på, de sætter alle sejl ind for en kraftig teknologiudvikling og adfærdsændring for at finde ud af, hvordan de kan reducere udledningerne til atmosfæren, siger professoren.

Hos EU har formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, lagt op til, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med mindst 55 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

På den anden side af Atlanten har præsident Donald Trump omvendt truet med at trække USA ud af Parisaftalen. Aftalens mål er at begrænse verdens temperaturstigninger til under to grader i forhold til førindustrielt niveau.

- Når Kina - den største udleder på globalt plan - viser vejen, mener jeg også, at andre store udledere burde følge trop.

- Så mit håb er, at det her kan være med til at danne præcedens for, at EU og ikke mindst USA kan være med, siger Sebastian Mernild.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?