18. oktober 2019
Italiens politiske krise vil blive drøftet, når G7-landenes finansministre og nationalbankdirektører senere denne uge mødes i Canada. Blandt deltagerne er USA's finansminister, Steven Mnuchin (foto). Det er dog uvist, hvem der dukker op på vegne af Italien, som står uden regering.
Italiens politiske krise vil blive drøftet, når G7-landenes finansministre og nationalbankdirektører senere denne uge mødes i Canada. Blandt deltagerne er USA's finansminister, Steven Mnuchin (foto). Det er dog uvist, hvem der dukker op på vegne af Italien, som står uden regering.
Foto: Andrew Caballero-reynolds/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk kaos i Italien skaber uro på finansmarkederne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk kaos i Italien skaber uro på finansmarkederne

Både i USA og Asien skæver investorer nervøst til i Italien. Det Hvide Hus "holder nøje øje med situationen".

Verden - 30. maj 2018 kl. 03:34
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den politiske krise i Italien trækker røde spor på de globale finansmarkeder.

Tirsdag tog de amerikanske aktiemarkeder det største dyk i flere uger, og den fælleseuropæiske valuta, euroen, er også under pres.

arrow Læs også: Partier pønser på ny italiensk regeringsdannelse

- Aktierne i USA tager deres retning fra det, som sker i Italien, lyder vurderingen fra seniorstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.

- Man er gået fra at stå over for en euroskeptisk italiensk regering til nu at stå over for et nyvalg, der kan blive til en afstemning om euroen. Det har betydet, at investorerne søger tilflugt i mere sikre investeringer. Væk fra aktierne, tilføjer han.

Sent tirsdag dansk tid oplyser en talsperson for den amerikanske præsident, at "Det Hvide Hus holder nøje øje med situationen i Italien", skriver Reuters.

Nervøsiteten har også spredt sig til Asien. Onsdag er aktiemarkedet i Tokyo åbnet med fald på 1,7 procent ifølge AP.

Samtidig fortsætter svækkelsen af euroen mod andre store valutaer. I forhold til den amerikanske dollar ligger euroen på det laveste niveau siden juli 2017 og er i løbet af maj faldet cirka fire procentifølge Reuters.

Italien har siden parlamentsvalget i marts forsøgt at få stablet en koalitionsregering på benene, men uden held.

Det senest mislykkede forsøg på at danne en regering udløste tirsdag den største stigning i landets obligationsrenter på en enkelt dag i 25 år ifølge Sydbank.

- Det afspejler, at investorerne er bekymrede for, at Italien vil forlade euroen, skriver bankens cheføkonom, Jakob Graven.

Han anser dog det scenarie som helt usandsynligt, fordi "de italienske politikere vil næppe med fuldt overlæg køre Italien ud over afgrunden".

Henrik Franck, der er direktør i Formuepleje, skriver i en kommentar, at Italiens problemer hurtigt kan ramme andre lande.

- Hvis Italien, der er EU's tredjestørste økonomi, når brexit er faldet på plads, forlader euroen og begynder at føre en endnu mere uansvarlig økonomisk politik, kan det få gældskrisen fra 2011-2012 til at blusse op igen.

Finansministrene fra G7-gruppen, der omfatter verdens største industrilande, ventes at drøfte situationen i Italien, når de senere denne uge samles i Canada. Det oplyser en kilde i det amerikanske finansministerium natten til onsdag dansk tid til nyhedsbureauet AP.

arrow Macron støtter italiensk kollega i regeringskrise
28. maj 2018 kl. 16:21 Opdateret: kl. 16:22
arrow Økonomen Carlo Cottarelli skal danne regering i Italien
28. maj 2018 kl. 12:34 Opdateret: kl. 12:36
arrow Italiens præsident er en nøglefigur i krisetider
28. maj 2018 kl. 09:19 Opdateret: kl. 09:20