18. juni 2019
Politi i kampuniformer har stoppet demonstranter fra "De Gule Veste" i det centrale Paris.
Politi i kampuniformer har stoppet demonstranter fra "De Gule Veste" i det centrale Paris.
Foto: Stephane Mahe/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi skyder med tåregas mod demonstranter i Paris' midte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi skyder med tåregas mod demonstranter i Paris' midte

Demonstranter fra "De Gule Veste" er anholdt og har fået beslaglagt hammere, baseballbats og petanquekugler.

Verden - 08. december 2018 kl. 09:41
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er lørdag formiddag kommet til sammenstød mellem politiet og folk, der repræsenterer "De Gule Veste" i hjertet af Frankrigs hovedstad.

Politiet har affyret tåregas i et forsøg på at presse flere tusinde demonstranter på Paris' berømte hovedgade Champs-Elysees og ved Triumfbuen tilbage.

arrow Læs også: 400 anholdt ved De Gule Veste-protest i Bruxelles

Men BBC's korrespondent på stedet skønner, at protesterne ikke er så omfattende og voldelige, som de var sidste weekend.

Forud for de bebudede protester anholdt politiet i de tidligere morgentimer 278 mennesker. Frem til lørdag eftermiddag er i alt 700 anholdt på landsplan, oplyser regeringen.

Hos de anholdte har betjente beslaglagt hammere, baseballbats og petanquekugler.

Det meste af det centrale Paris blev lukket forud for de forventede uroligheder, der har et været et varemærke for "De Gule Veste".

De protesterer mod forringede leveforhold og har som mål at fordrive præsident Emmanuel Macron fra Elysee-palæet.

Der befinder sig 8000 politifolk ude i byens gader. De er kampklare, efter det sidste weekend kom til meget voldsomme sammenstød i Paris med barrikader og biler i brand.

Det var de værste uroligheder i byen siden 1960'erne.

Macrons regering valgte tidligere på ugen at udsætte afgiftsforhøjelser på diesel og benzin.

Det var for at imødekomme nogle af demonstranternes krav. Men det synes ikke at have haft nogen effekt på nogle demonstranters vilje til at aktionere.

Mange af urolighederne har været koncentreret ved Triumfbuen og Champs-Elysees.

Der var bebudet demonstrationer mod regeringen i mange andre byer i landet lørdag. Men der var der de fleste steder lagt op til fredelige protester.

Viceindenrigsminister Laurent Nunez siger, at det er politiets skøn, at der på landsplan deltager 31.000 gule veste-demonstranter i protesterne.

- De 31.000 omfatter 8000 i Paris, siger han.

USA's præsident, Donald Trump, får i et tweet blandet både klimaaftalen fra Paris i 2015 og urolighederne sammen.

- Paris-aftalen kører ikke så godt for Paris. Protester og uroligheder over hele Frankrig, skriver han.

arrow Frygt for uro får håndboldforbund til at flytte EM-kampe
07. december 2018 kl. 13:24 Opdateret: kl. 13:26
arrow Vrede franskmænd går altid på gaden
06. december 2018 kl. 20:00 Opdateret: kl. 15:02
arrow Frankrigs regering frygter ny voldsbølge i weekenden
06. december 2018 kl. 16:23 Opdateret: kl. 16:24