19. april 2021

Pave Benedikt er dybt rystet og trist efter attentaterne i Norge. Han opfordrer nordmændene til at stå sammen.
Foto: PATRICK HERTZOG/Scanpix Denmark
Paven beder for de norske terrorofre
Pave Benedikt er dybt rystet og trist efter attentaterne i Norge. Han opfordrer nordmændene til at stå sammen.
Attentaterne i Norge, som har kostet mindst 92 mennesker livet, får nu pave Benedikt til at sende en hilsen til det hårdt ramte norske folk.
Paven er yderst trist over nyheden om, at meningsløse voldshandlinger har kostet så mange mennesker livet. Det fremgår af et åbent brev, som er sendt fra paven til Norges Kong Harald.
Paven er yderst trist over nyheden om, at meningsløse voldshandlinger har kostet så mange mennesker livet. Det fremgår af et åbent brev, som er sendt fra paven til Norges Kong Harald.
Det oplyser kardinal Tarcisio Bertone ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Hans hellighed pave Benedikt beder inderligt for ofrene og deres familier og påkalder Guds fred over de døde og Guds trøst for dem som lider, siger han.
Paven opfordrer i brevet det norske folk til at stå sammen.
- I denne tid med national sorg, beder han om, at alle nordmænd vil stå åndeligt sammen og vende sig mod hadet og konflikterne, siger kardinal Tarcisio Bertone.
Adskillige statsledere har udtrykt deres forfærdelse over nyheden om massakren i Norge. USA's præsident, Barack Obama, har blandt andet sagt:
- Angrebet er en påmindelse om, at hele det internationale samfund har noget på spil i forhold til at forhindre terror. Vi bliver nødt til at arbejde sammen for at forebygge den slags forfærdelige angreb.
Norges kongefamilie har selv tændt lys uden for Oslo Domkirke til minde om ofrene for massakren.
I Danmark er adskillige mennesker mødt frem ved den norske ambassade i København, hvor de har lagt blomster og på den måde vist deres sympati med de mange ofre.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?