15. oktober 2019
Under en konference gentager pave Frans sin fordømmelse af aborter. (Arkivfoto)
Under en konference gentager pave Frans sin fordømmelse af aborter. (Arkivfoto)
Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pave Frans sammenligner aborter med lejemord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pave Frans sammenligner aborter med lejemord

Under konference sammenligner pave Frans aborter med lejemord, mens abortkampen igen er på dagsordenen i USA.

Verden - 25. maj 2019 kl. 18:43
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Endnu en gang gentager pave Frans sit synspunkt om, at aborter er uacceptable. Det er det samme som at hyre en lejemorder, lyder det.

Udtalelsen kom lørdag under en konference om brug af aborter, som Vatikanet selv afholder.

Her blev paven spurgt til brug af aborter, hvis det bliver opdaget, at et ufødt barn lider af en alvorlig sygdom.

- Er det lovligt at eliminere et menneskeliv for at løse et problem, er det lovligt at hyre en lejemorder til at løse et problem, spørger paven.

Hvis børnene ikke har lang tid at leve i, vil den medicinske behandling ikke gå til spilde, mener paven. Ifølge ham vil det blot give forældrene tid til at forberede døden.

- Det barn vil være i deres liv for evigt, siger pave Frans.

Ordene falder, mens abortkampen er højt på dagsordenen i USA, hvor konservative republikanere i flere delstater forsøger at stramme reglerne.

I sidste uge indførte Missouri som den seneste af en række konservative delstater at gøre det meget vanskeligere for kvinder at få en abort. Det skete med 109 stemmer mod 46 i delstatens kongres.

Missouri, der regeres af Det Republikanske Parti, lægger sig på linje med andre stater, der de seneste måneder er gået til åbent angreb på retten til fri abort.

Pave Frans har tidligere brugt ordet "lejemorder" i relation til aborter i oktober 2018. Det blev mødt af skarpe reaktioner fra lægekredse.

Samme år sammenlignede han også aborter med nazisternes raceudskillelse under Holocaust.

I den romerskkatolske kirke er abort en meget alvorlig synd. Det kan føre til udelukkelse fra kirken.

Paven gjorde det dog muligt for katolske præster at give kvinder, der har fået foretaget en abort, syndsforladelse på ubestemt tid.

Begrundelsen var, at der ikke er nogen synd, der er "så stor, at Guds barmhjertighed ikke kan nå den og tørre den væk".