20. juli 2018
To ambulancer kører fra området ved Tham Luang-grotten i det nordlige Thailand, hvor de 12 fodbolddrenge og deres træner har siddet indespærret i over to uger.
To ambulancer kører fra området ved Tham Luang-grotten i det nordlige Thailand, hvor de 12 fodbolddrenge og deres træner har siddet indespærret i over to uger.
Foto: Soe Zeya Tun/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Otte drenge er reddet ud fra grotte i Thailand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte drenge er reddet ud fra grotte i Thailand

Thailandske specialstyrker bekræfter, at i alt otte drenge er ude af den oversvømmede grotte i Thailand.

Opdateret 09. juli 2018 kl. 12:10
Verden - 09. juli 2018 kl. 12:08
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Otte af de 12 drenge fra et thailandsk fodboldhold er ude af den grotte, hvor de har siddet indespærret i over to uger. Drengenes træner befinder sig fortsat i grotten med de fire sidste drenge.

Det bekræfter den thailandske specialstyrke Navy Seals på sin Facebookside.

arrow Læs også: Fodbolddrenge i grotte forsøgte at grave sig ud

- To dage, otte vildsvin, ja! skriver Navy Seals med henvisning til fodboldholdets navn, "Vildsvinene".

Samme melding var tidligere på dagen kommet fra øjenvidner, men var ikke umiddelbart officielt bekræftet.

En medarbejder for den kommandant, der leder de thailandske specialdykkere, siger ligeledes til nyhedsbureauet AP, at i alt otte drenge er reddet.

Medarbejderen, Sitthichai Klangpattana, tilføjer, at den igangværende redningsoperation er overstået for mandagen.

Han oplyser ikke umiddelbart noget om drengenes tilstand eller om, hvordan redningsoperationen er forløbet mandag.

De fire første drenge blev hjulpet ud af grotten af specialtrænede dykkere søndag og ud til de ventende ambulancer, der kørte dem på hospitalet.

Den anden fase af redningsaktionen blev indledt mandag formiddag klokken 11 lokal tid (klokken 06:00 dansk tid).

Tilsammen deltager 90 specialdykkere i redningsoperationen. 50 af disse er fra udlandet.

Det er de samme dykkere, der søndag fik fire drenge ud, som er sat ind for at hente de resterende.

To dykkere svømmer med én dreng ad gangen gennem den oversvømmede grotte, hvor de flere steder kan komme op til overfladen, og hvor de kan få hjælp til at skifte iltflasker af andre dykkere.

Drengene og deres træner er under redningsaktionen delt op i fire grupper inde i grotten - fire i den første og tre i de øvrige. Fodboldtræneren skal efter planen være den sidste til at komme ud, siger lokale kilder.

Thailands indenrigsminister, Anupong Paojinda, siger mandag, at drengene, som blev reddet ud søndag, har det godt og tilsyneladende er raske, men at de skal gennem yderligere medicinske undersøgelser.

arrow Elon Musk undskylder for kommentar til dykker i grottedrama
18. juli 2018 kl. 09:27 Opdateret: kl. 09:28
arrow Thailandske fodbolddrenge bliver udskrevet fra hospital onsdag
18. juli 2018 kl. 06:40 Opdateret: kl. 06:42
arrow Teslas aktie falder efter Elon Musks pædofil-tweet
17. juli 2018 kl. 07:12 Opdateret: kl. 07:14