17. januar 2021
Faustin Archange Touadera blev i slutningen af december genvalgt som præsident i Den Centralafrikanske Republik, selv om magtfulde oprørsgrupper har forsøgt at forhindre det.
Faustin Archange Touadera blev i slutningen af december genvalgt som præsident i Den Centralafrikanske Republik, selv om magtfulde oprørsgrupper har forsøgt at forhindre det.
Foto: Florent Vergnes/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oprørere angriber hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oprørere angriber hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik

FN's fredsbevarende styrker i Den Centralafrikanske Republik bekræfter to angreb mod hovedstaden Bangui.

Verden - 13. januar 2021 kl. 09:28
Af Ritzau

Oprørere i Den Centralafrikanske Republik har onsdag igangsat to angreb mod landets hovedstad, Bangui.

Det oplyser landets indenrigsminister, Henri Wanzet.

Angrebene er blevet stoppet i udkanten af byen, oplyser han.

Repræsentanter for FN's fredsbevarende styrke i landet (UN Minusca) bekræfter de to angreb på hæres styrker.

Det er det første angreb tæt på hovedstaden, siden præsident Faustin Archange Touadera i sidste måned blev genvalgt.

En talsmand for FN's styrker siger, at kampene fortsat er i gang.

Det er en koalition af oprørere, som nu anklages for forsøg på at kuppe sig til magten.

Angrebet onsdag morgen var rettet mod to hærbrigader 9 og 12 kilometer fra Bangui.

Et øjenvidne siger til nyhedsbureauet Reuters, at han så helikoptere, der cirkulerede over byen.

Landets seks mest magtfulde oprørsgrupper kontrollerer to tredjedele af landet. De har forsøgt at forhindre Touaderas genvalg som præsident.

Det guld- og diamantrige land med 4,7 millioner mennesker har været ramt af en voldsbølge siden 2013.

Det var det år, hvor den tidligere præsident Francois Bozize blev afsat under et oprør. Tusinder af mennesker er blevet dræbt. Flere end en million er blevet drevet fra deres hus og hjem.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?