25. februar 2021
Et militærorkester øvede tirsdag foran Kongressen forud for Joe Biden og Kamala Harris' indsættelse onsdag.
Et militærorkester øvede tirsdag foran Kongressen forud for Joe Biden og Kamala Harris' indsættelse onsdag.
Foto: Pool/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Tidslinje for Bidens program på indsættelsesdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Tidslinje for Bidens program på indsættelsesdag

Omkring klokken 18 dansk tid onsdag vil Joe Biden og Kamala Harris aflægge deres embedsed.

Verden - 20. januar 2021 kl. 05:02
Af Ritzau

Joe Biden bliver onsdag taget i ed som USA's 46. præsident, mens Kamala Harris bliver taget i ed som USA's 49. vicepræsident.

Det sker ved en indsættelsesceremoni foran Kongressen i Washington D.C.

arrow Læs også: Forsvarede Trumps interesse i Grønland: Ambassadør takker af

Her følger en tidslinje over dagen før, under og efter ceremonien. Tidspunkterne er angivet i lokal tid, mens tidspunktet i parentes er dansk tid.

* 8.45 (14.45): Gudstjeneste i St. Matthews Cathedral.

Her deltager både Joe Biden, kommende vicepræsident Kamala Harris og begges ægtefæller.

* 10.30 (16.30): Ankomst.

Præsident- og vicepræsidentparret ankommer til Kongressen.

* 11.15 (17.15): Ceremonien begynder.

Joe Biden og Kamala Harris deltager med deres ægtefæller i indsættelsesceremonien.

Ceremonien begynder med en bøn fra præsten Leo J. O'Donovan, der er en nær ven af Biden-familien.

Lady Gaga synger nationalsangen.

Den 22-årige digter Amanda Gorman vil læse et digt med titlen "The Hill We Climb" op.

* 12.00 (18.00). Biden og Harris tages i ed.

Joe Biden tages i ed som USA's præsident, og Kamala Harris tages i ed som vicepræsident.

Joe Biden holder sin første tale som USA's præsident.

* 13.40 (19.40): Pass in Review.

Pass in Review finder sted foran den østlige del af Kongressen og er en militær tradition, der markerer en fredelig magtoverdragelse til den nye øverstkommanderende.

* 14.45 (20.45): Besøg på militærkirkegård.

Biden, Harris og deres ægtefæller vil ære USA's tropper på militærkirkegården Arlington, hvor de vil lægge en krans ved de ukendte soldaters grav.

* 15.15 (21.15): Virtuel parade.

Efter kransenedlæggelsen bliver Biden og Harris eskorteret til Det Hvide Hus af militæret.

Skuespilleren Tony Goldwyn er vært for den virtuelle parade.

* 17.15 (23.15): Præsidentielle dekreter.

Joe Biden underskriver en række præsidentielle dekreter i Det Ovale Værelse.

* 17.45 (23.45): Bidens nøglepersoner tages i ed.

Personer, der af Joe Biden er udvalgt til nøglepositioner i administrationen, tages i ed i Det Ovale Værelse.

* 20.48 (02.48): Tv-show.

"Celebrating America" er et 90 minutter langt tv-show, som skuespilleren Tom Hanks er vært for. Her optræder en lang række kendte kunstnere.

* 21.55 (03.55): Viser sig på balkon.

Præsident Joe Biden og førstedame Jill Biden vil træde ud på balkonen fra Det Blå Rum i Det Hvide Hus.

Kilder: City A. og Joe Bidens stab.

arrow EU-chefer: Europa har igen ven i Det Hvide Hus efter hårde år
20. januar 2021 kl. 09:48 Opdateret: kl. 09:50
arrow Trump benåder sin tidligere toprådgiver og 72 andre
20. januar 2021 kl. 06:09 Opdateret: kl. 12:45
arrow Avis: Trump ser på muligheden for at starte et nyt parti
20. januar 2021 kl. 05:03 Opdateret: kl. 05:04
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?