20. maj 2019
Protestbevægelse i Sudan forlanger en helt ny civilregering, men overgangsperioden med militærrådet lyder på to år. Ifølge militærrådet kan den periode dog forkortes ned til blot en måned, hvis det kan klares "uden kaos".
Protestbevægelse i Sudan forlanger en helt ny civilregering, men overgangsperioden med militærrådet lyder på to år. Ifølge militærrådet kan den periode dog forkortes ned til blot en måned, hvis det kan klares "uden kaos".
Foto: Mohammed Hemmeaida/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Protestbevægelse i Sudan kræver civilregering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Protestbevægelse i Sudan kræver civilregering

Leder gennem 30 år i Sudan er afsat. Militæret har overtaget magten, men befolkningen er ikke tilfreds.

Verden - 13. april 2019 kl. 13:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag blev Sudans enerådige leder gennem 30 år, Omar al-Bashir, afsat af landets militær. I samme ombæring overtog et militærråd styringen af landet.

Bashirs afgang kommer, efter at store dele befolkningen igennem længere tid har udtrykt vrede over præsidenten.

De mener, at han har haft et dårligt greb om landets økonomi, hvilket har ført til høje fødevarepriser og mangel på brændstof.

Få et overblik over udviklingen i det nordøstafrikanske land her:

* Torsdag den 11. april bliver Omar al-Bashir, som havde siddet på magten i Sudan siden et militærkup i 1989, afsat af militæret.

* I den forbindelse meddeler Sudans forsvarsminister, Awad Ibn Ouf, at landets forfatning bliver suspenderet, og at der bliver dannet et militærråd, der skal lede landet i en overgangsperiode.

* Det er samme Ibn Ouf, som skal lede det nyindsatte militærråd.

* Protestbevægelsen, der førte til Bashirs fald, er imidlertid ikke tilfreds med udviklingen. Derfor fortsætter omfattende protester i landets hovedstad, Khartoum.

* Protestbevægelsen forlanger en helt ny civilregering, men overgangsperioden med militærrådet lyder på to år. Ifølge militærrådet kan den periode dog forkortes ned til blot en måned, hvis det kan klares "uden kaos".

* Efter overgangsperioden skal der afholdes valg i landet.

* Fredag aften meddeler Ibn Ouf på sudansk tv, at han træder tilbage som chef for det militære råd. Årsagen er, at han ønsker at bevare sammenholdet hos de væbnede styrker.

* Hans afløser bliver Abdel-Fattah Burhan, som er generalløjtnant med en ledende stilling i landets væbnede styrker.

* Ibn Oufs afgang bliver kaldt en "sejr for folket" af protestbevægelsen, og der bryder jubel ud i Khartoum.

* Det er uklart, om der alene er tale om en personudskiftning, eller om der også bliver lagt en ny politisk kurs fra det militære råd.

* Under protesterne i Sudan torsdag og fredag er mindst 16 personer dræbt af vildfarne kugler. 20 andre er såret, oplyser sudansk politi.

* Sudans nye militærråd agter ikke at udlevere afsatte Omar al-Bashir til udlandet, selv om han er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol i Haag for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med den langvarige og blodige konflikt i Sudans Darfur-provins.

* Rådet overvejer i stedet at retsforfølge ham i hjemlandet - foran nationen.

Kilder: Ritzau, AP, AFP, dpa og Reuters.