11. august 2020
19 mennesker blev dræbt ved en eksplosion på en sundhedsklinik i den nordlige del af Teheran i sidste uge. Siden har der været flere eksplosioner ved blandt andet et atomanlæg og et militærkompleks. (Arkivfoto)
19 mennesker blev dræbt ved en eksplosion på en sundhedsklinik i den nordlige del af Teheran i sidste uge. Siden har der været flere eksplosioner ved blandt andet et atomanlæg og et militærkompleks. (Arkivfoto)
Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny eksplosion rammer Irans hovedstad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny eksplosion rammer Irans hovedstad

I den seneste uge har en række eksplosioner ramt Teheran. Nu ryster nye brag den iranske hovedstad.

Opdateret 10. juli 2020 kl. 01:52
Verden - 10. juli 2020 kl. 01:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mindst én eksplosion har lydt i Irans hovedstad, Teheran. Det skriver det iranske nyhedsbureau Irib natten til fredag.

På sociale medier beretter øjenvidner om flere eksplosioner i den vestlige del af Teheran. En af dem var "særlig høj" og blev fulgt af en strømafbrydelse, meddeler indbyggere i byen.

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om, hvad der har forårsaget eksplosionerne, eller hvor de har ramt.

I den seneste uge har der været en række eksplosioner eller brande i den iranske hovedstad.

Blandt de steder, der er blevet ramt, er militærkomplekset Parchin i udkanten af Teheran, en klinik nord for byen, en fabrik i en forstad til Teheran og et værksted ved atomanlægget Natanz.

19 blev dræbt ved eksplosionen på klinikken, mens to mennesker omkom på fabrikken.

Iranske myndigheder har sagt, at der skete betydelig skade ved branden ved Natanz. Det er uklart, hvad der forårsagede branden.

Eksplosionen ved Parchin-anlægget skyldtes en gaslæk fra en anden bygning i nærheden, har myndighederne fastslået.

Også eksplosionen på klinikken nord for Teheran skyldtes en gaslæk, har en iransk embedsmand sagt.

Der har været spekulationer om, at Israel eller andre udenlandske kræfter stod bag eksplosionerne ved atomanlægget og militærkomplekset.

Men indtil videre har der ikke været nogen beviser for, at der skulle være tale om sabotage.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?