23. juni 2021
Nicola Sturgeon er Skotlands førsteminister. Hun ønsker en ny folkeafstemning om selvstændighed, og hun ser ud til at få et godt valg ved lokalvalget torsdag. Her tager hun en selfie med en vælger i Edinburgh.
gallery icon

Se billedserie

Nicola Sturgeon er Skotlands førsteminister. Hun ønsker en ny folkeafstemning om selvstændighed, og hun ser ud til at få et godt valg ved lokalvalget torsdag. Her tager hun en selfie med en vælger i Edinburgh.
Foto: Russell Cheyne/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu spøger selvstændigheden igen i Skotland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nu spøger selvstændigheden igen i Skotland

Skotland vælger nyt lokalparlament, som overvejende tager sig af sundhed, undervisning og transport. Men løsrivelse fra UK fylder det meste i valgkampen.

Verden - 04. maj 2021 kl. 14:00
Af Ritzau

Da vælgerne i Skotland stemte nej til selvstændighed ved en folkeafstemning i 2014, havde de fået at vide af deres ledere, at det var sådan en afstemning, man kun holdt én gang per generation.

Så gå op og stem.

I den britiske hovedstad, London, hvor regeringen skal give lov til at sådanne folkeafstemninger, var holdningen den samme.

Det er den stadig.

I januar sagde premierminister Boris Johnson til BBC, at en ny afstemning må vente en generation, måske til 2055.

Den skotske virkelighed er imidlertid anderledes. Nu presser stærke kræfter på for en ny folkeafstemning.

Torsdag er der valg til lokalforsamlingen i Edinburgh, Skotlands hovedstad. Her sidder selvstyreparlamentet, hvis beføjelser hovedsagelig gælder sundhed, undervisning, transport, lidt velfærd og lidt skatteinddrivelse.

Men nationalistiske politikere bruger valgkampen til at snakke om, at udviklingen er løbet fra erklæringerne om en generation mellem folkeafstemninger.

For i 2016 stemte briterne sig ud af EU, og i Skotland vil et flertal blive i EU.

Så skotterne er nu ude af EU mod deres vilje, og det øger presset for en ny folkeafstemning.

Selv om flere og flere melder sig under selvstændighedens banner, er tingene dog ikke helt så enkle.

For hvornår skal der holdes afstemning?

Og kan Skotland nu også stå på egne fødder?

Ved afstemningen i 2014 stemte 55 procent for at blive i Storbritannien. Men mange vælgere sagde, at de stemte med hjernen, ikke med hjertet.

Det er Skotlands Nationale Parti (SNP), der har magten i Skotland. Partiet minder om et socialdemokrati plus ønsket om løsrivelse.

Men partileder og Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, er forsigtig.

Ifølge meningsmålingerne ligger SNP en smule fra flertal i parlamentet, der har 129 pladser.

Partiet har nu 61 mandater og ligger til en lille fremgang.

Hun har vundet vælgere ved sin håndtering af coronakrisen. Hendes klare budskaber har stået i modsætning til sik-sak kursen, som Boris Johnson nede i London har ført.

Omvendt har hendes popularitet lidt under offentlige træfninger med hendes forgænger som SNP-leder, Alex Salmond, i forbindelse med håndtering af anklager mod Salmond om sexkrænkelser.

Han er nu frikendt og har dannet sit eget nye parti, Alba.

Det går til valg på en folkeafstemning omgående.

Sturgeon vil have coronapandemien overstået først og også have en debat. Hun sigter efter en ny afstemning ved udgangen af 2023, skriver AFP.

Ifølge SNP vil Skotland uden for Storbritannien søge optagelse i EU.

Men mange åbne spørgsmål rumler i valgkampen.

Hvad skal der for eksempel ske med grænsen til Storbritannien, Skotlands største handelspartner?

Og hvad med møntfoden? Euro, pund?

Skal Skotland med i Nato og bruge mange penge på et stort forsvar?

- En del af politikken for syv år siden var noget luftig. De synes ikke at være kommet meget videre siden, siger den 68-årige pensionist Peter Constable i Glasgow.

Økonomiprofessor David Bell fra University of Sterling er heller ikke imponeret.

- De politiske programmer viser kun godterne, siger han til AFP.

I London maner regeringen til besindighed. Den konservative finansminister, Rishi Sunak, siger, at tiden ikke er til at dele nationen nu.

Der skal samarbejdes om at få bugt med coronakrisen, og så skal økonomien genopbygges.

- Der er én klar risiko for ikke at nå dette mål, og det er usikkerhed om en anden folkeafstemning, sagde han mandag i en erklæring, der ifølge Reuters blev udsendt af det skotske konservative parti.

- Det vil helt unødvendigt splitte vort land på det værst tænkelige tidspunkt.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?