22. oktober 2021
Folk venter på, at det bliver deres tur på et vaccinationscenter i Stockholm.
Folk venter på, at det bliver deres tur på et vaccinationscenter i Stockholm.
Foto: Tt News Agency/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu letter det i Sverige - de fleste coronaforbud ryger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu letter det i Sverige - de fleste coronaforbud ryger

Sverige fjerner loftet over, hvor mange der må overvære sports- og kulturarrangementer.

Verden - 23. september 2021 kl. 09:58
Af Ritzau

Sverige ophæver onsdag 29. september næsten alle de restriktioner, der har været sat i værk for at bekæmpe coronapandemien.

Det oplyser den svenske regering torsdag morgen.

Det påpeges dog, at Sverige fortsat er ramt af en pandemi.

- Men nu er vi langt bedre stillet, og derfor vil regeringen beslutte at gå videre med trin fire. Det er på tide, at det svenske folk igen kan mødes, siger socialminister Lena Hallengren på et pressemøde.

"Trin fire" betyder, at loftet over, hvor mange der må komme i teatre, til koncerter og til sportsarrangementer fjernes.

Hidtil har der været et loft på 15.000 personer til store arrangementer. Det loft fjernes nu helt.

De indskrænkede lukketider for restauranter forsvinder også.

Svenskerne behøver heller ikke at møde op med coronapas for at deltage i kulturelle arrangementer.

Et råd om at arbejde hjemmefra er ikke længere gældende.

Men for de mennesker, som ikke har ladet sig vaccinere, lyder der en advarsel.

- For den, som er uvaccineret, kan livet bestemt ikke leves, som man plejer, siger Lena Hallengren.

De skal holde afstand til andre og undgå kontakt med folk i risikogruppen og folk over 75 år, siger hun.

Ifølge generaldirektøren i den svenske sundhedsstyrelse, Johan Carlsson, har pandemien stabiliseret sig i Sverige, og man oplever nu en vigende smittespredning.

Han konstaterer, at andelen af vaccinerede er ret høj, og at flere snart vil blive det. Men de ikke-vaccinerede kan føre til nye smitteudbrud.

- De udgør ikke bare en fare for sig selv, men også for andre, fremfor alt dem i risikogruppen, siger han.

Sverige er et af de lande i Europa, der har været allerhårdest ramt af pandemien. Det har skilt sig helt ud i forhold til de øvrige nordiske lande. Over en million har været smittet med covid-19, og 14.702 ud af de 10,4 millioner indbyggere er døde med sygdommen.

De tilsvarende tal for døde i Danmark og Norge er 2604 og 827.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?