22. oktober 2021
Tirsdag demonstrerede mange indbyggere i byen Kandahar i protest mod en ny forordning fra Taliban. Afghanistans magthavere har bedt Kandahar-beboerne flytte ud af deres hjem, der ligger på statsejet jord.
gallery icon

Se billedserie

Tirsdag demonstrerede mange indbyggere i byen Kandahar i protest mod en ny forordning fra Taliban. Afghanistans magthavere har bedt Kandahar-beboerne flytte ud af deres hjem, der ligger på statsejet jord.
Foto: Javed Tanveer/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kæmper Taliban mod Afghanistans kriser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nu kæmper Taliban mod Afghanistans kriser

Afghanske familier risikerer inden længe at ryge ud i massiv fattigdom, advarer FN. Nok er krigen i Afghanistan slut, men landets økonomi er gået i stå.

Verden - 16. september 2021 kl. 13:00
Af Ritzau

Godt en måned efter at Taliban tog magten i Afghanistan, har den militante islamistiske bevægelse store udfordringer.

Nok er de fleste afghanere glade for, at kampene er stoppet, efter at Taliban er kommet til. Men det er vanskeligere at få fødevarehjælp ind i landet, og økonomien er gået i stå.

- Sikkerheden er god for tiden. Men vi tjener intet, fortæller en slagter i Kabul, som ikke vil oplyse sit navn, til nyhedsbureauet Reuters.

- Hver dag bliver det værre for os. Det er virkelig en dårlig situation.

Priserne på mad er steget med raketfart. Et stigende antal afghanere ved ikke, hvor deres næste måltid skal komme fra.

- Hver eneste afghaner, også børn, er sultne. De har ikke en eneste pose mel eller madolie, siger en indbygger i Kabul, Abdullah, til Reuters.

Økonomisk ligger Afghanistan i ruiner, og det kan blive værre endnu, advarer FN's Udviklingsprogram, UNDP, i en nylig rapport.

UNDP understreger, at der skal gribes ind omgående for at "forhindre de mest sårbare husholdningers nært forestående frie fald ned i omfattende fattigdom".

I rapporten advarer UNDP om, at 97 procent af afghanerne risikerer at ryge ned under fattigdomsgrænsen inden for de kommende måneder.

Tørke og den følgende mangel på mad har fået tusindvis af familier til at søge fra landområder til Afghanistans storbyer.

FN's Fødevareprogram, WFP, frygter, at dele af Afghanistan vil løbe tør for mad inden for få uger. Det vil i givet fald betyde, at op mod 14 millioner mennesker risikerer at sulte.

Det på trods af, at Afghanistan i de seneste 20 år har fået international støtte for et trecifret milliardbeløb i dollar.

I denne uge kom internationale donorer på banen med et løfte om hjælp for en milliard dollar efter nødråbet fra FN.

Danmark har i en årrække givet i gennemsnit 548 millioner kroner - eller lidt over en halv milliard kroner - årligt til Afghanistan, fremgår det af Udenrigsministeriets hjemmeside. I år går der over 400 millioner kroner til landet, der i flere år har været den største enkeltmodtager af dansk bistand.

Pengene går til hjælpeorganisationer i landet. For hidtil har intet land anerkendt den regering, som Taliban præsenterede i sidste uge.

Det betyder også, at det nye styre mangler penge. Blandt andet har USA indefrosset ni milliarder dollar, der tilhører Afghanistans centralbank, skriver Reuters.

Mens problemerne hober sig op for den nye afghanske regering, er der vedvarende forlydender om alvorlig intern strid mellem Taliban og bevægelsens allierede.

I denne uge måtte den nye regering gå ud og benægte meldinger om, at mullah Abdul Ghani Baradar, der er landets vicepremierminister, skulle være blevet dræbt i skyderi mellem Taliban og tilhængere af Haqqani-netværket.

Baradar forsvandt fra offentligheden tidligere på ugen. Siden har rygterne svirret om hans skæbne.

Kilder i Taliban siger til den britiske tv-station BBC, at Baradar og Khalil ur-Rahman Haqqani, der er flygtningeminister og en central figur i det militante Haqqani-netværk, udvekslede hårde ord. Der skal også have været slagsmål mellem tilhængere af de to bevægelser.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?