25. april 2019
Afbrændt og sodsværtet står Notre Dame dagen på den voldsomme brand, som hærgede den gamle kirke og vartegnet for Paris.
gallery icon

Se billedserie

Afbrændt og sodsværtet står Notre Dame dagen på den voldsomme brand, som hærgede den gamle kirke og vartegnet for Paris.
Foto: ZAKARIA ABDELKAFI/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Notre Dame brændt: Se de voldsomme skader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Notre Dame brændt: Se de voldsomme skader
Opdateret 16. april 2019 kl. 09:54
Verden - 16. april 2019 kl. 08:23
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Notre Dame står fortsat. Men Paris' vartegn er blevet voldsom beskadiget efter den omfattende brand, som brød ud mandag aften.

arrow Læs også: Franskfødt og kunstner: - Det bliver aldrig det samme igen

Anmeldelsen om branden kom klokken 18.50. Ilden var brudt ud i den store tagkonstruktion, som bæres af metertykke egebjælker. Bjælker, som har understøttet tagkonstruktionen i hundredevis af år.

Trods en hurtig udrykning af brandmandskab fra alle dele af Paris blev branden så omfattende, at kirkens spir væltede. Også kirkens tag er væk. Brandmændene nåede dog at redde fundamentet og kirkens to tårne.

Notre Dame var netop gennem en omfattende restaurering. Den katolske kirke i Frankrig havde indsamlet 45 millioner kroner til fornyelsen.

Det vides endnu ikke, hvordan branden er startet. Men fra flere sider gisnes det om, at det kan være renoveringsarbejdet, som har sat ild til bygningen.

Notre Dame blev færdigbygget i midten af 1300-tallet. Det tog cirka 200 år at opføre den, men kun blot to timer at brænde.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har lovet, at kirken vil blive genopbygget.

Kirkens berømmelse steg voldsomt, da forfatteren Victor Hugo i 1831 udgav romanen »Klokkeren fra Notre Dame«.

Notre Dame er et af de mest besøgte turiststeder i Europa, og kirken nævnes på linje med andre store kirkebyggerier som Westminster abbey i London, Peterskirken i Rom og la Sagrada Familia i Barcelona.

arrow 50 personer undersøger brandårsag i Notre Dame
16. april 2019 kl. 12:56 Opdateret: kl. 12:58
arrow Arkitekt: Autenticiteten kan ikke genskabes i Notre Dame
16. april 2019 kl. 12:05 Opdateret: kl. 12:06
arrow Rigmænd og luksusfirmaer sender milliarder til Notre Dame
16. april 2019 kl. 09:09 Opdateret: kl. 09:10