27. september 2020
Det topmoderne passagerskib "Roald Amundsen", der ejes af det norske rederi Hurtigruten, holdes isoleret på havnen i Tromsø havn. 61 om bord er blevet testet positive for covid-19.
Det topmoderne passagerskib "Roald Amundsen", der ejes af det norske rederi Hurtigruten, holdes isoleret på havnen i Tromsø havn. 61 om bord er blevet testet positive for covid-19.
Foto: Ntb Scanpix/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norsk topchef træder tilbage efter coronaudbrud på skib

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norsk topchef træder tilbage efter coronaudbrud på skib

Koncerndirektør i Hurtigruten Bent Martini holdt ferie på passagerskib, da det blev ramt af coronasmitte.

Verden - 07. august 2020 kl. 08:51
Af Ritzau

Koncerndirektøren i det norske rederi Hurtigruten, Bent Martini, træder tilbage.

Han var med om bord på passagerskibet "Roald Amundsen", da mange besætningsmedlemmer og passagerer om bord i sidste uge blev smittet med covid-19.

arrow Læs også: DSB retter sig efter minister og genindfører pladskrav

Det bekræfter Hurtigruten over for NRK.

- Efter initiativ fra selskabet fratræder Bent Martini foreløbig sine poster i Hurtigruten Cruise AS, og han træder midlertidigt ud af Hurtigrutens koncernledelse.

Det skriver chef i koncernen Daniel Skjeldam i en e-mail til mediet NRK.

"Roald Amundsen" ligger i havn i den nordnorske by Tromsø. Skibet har været indsat til krydstogtsejlads til Svalbard.

Test har vist, at 41 besætningsmedlemmer og 21 passagerer er blevet smittet med coronavirus.

- Der er sat en granskning i gang af hele hændelsesforløbet efter smitteudbruddet på MS "Roald Amundsen", og politiet har sat gang i en efterforskning. Derfor kan vi ikke gå i detaljer nu, skriver Skjeldam.

Bent Martini var om bord på "Roald Amundsen" under udbruddet. Han var på ferie.

- Jeg var om bord sammen med min familie, bekræfter han over for avisen Nordlys.

Hurtigruten blev informeret om smitteudbruddet om bord, men foretog sig intet før efter to dage.

Politiet efterforsker ifølge NRK, om Hurtigruten brød den norske smitteværnslov. At der ikke blev varslet i tide om smitten om bord, og at man ikke sendte alle passagerer hjem.

Da der blev slået alarm sidste fredag, blev næsten 400 passagerer fra skibet sat i karantæne.

Hurtigruten er især kendt for at besejle den gamle postrute fra Bergen til Kirkenes. Det er blevet en af Norges største turistattraktioner.

arrow 1,8 millioner amerikanere fandt nyt arbejde i juli
07. august 2020 kl. 14:33 Opdateret: kl. 14:34
arrow Halvdelen af 136 nye danske coronasmittede er fra Aarhus
07. august 2020 kl. 14:04 Opdateret: kl. 14:06
arrow Krav om mundbind bliver indført i offentlig transport i Aarhus
07. august 2020 kl. 13:23 Opdateret: kl. 13:24
Har debatten om sexisme taget overhånd?