16. juni 2019
Politiet frygtede, at Anders Breivik havde et sprængstofbælte om maven ved anholdelsen på Utøya.
gallery icon

Se billedserie

Politiet frygtede, at Anders Breivik havde et sprængstofbælte om maven ved anholdelsen på Utøya.
Foto: Scanpix Norway /Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norsk politi var tæt på at skyde Breivik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norsk politi var tæt på at skyde Breivik
Politiet frygtede, at Anders Breivik havde et sprængstofbælte om maven ved anholdelsen på Utøya.
Opdateret 17. oktober 2014 kl. 16:04
Verden - 27. juli 2011 kl. 17:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Da de første betjente ankom til Utøya fredag, var de mindre end et sekund fra at skyde Anders Behring Breivik.

De frygtede, at den 32-årige terrorist havde et bælte med sprængstoffer på maven og ville sprænge sig selv og alle omkringstående i luften.
arrow Læs også: Breiviks mor vil ikke se sin søn

Årsagen var, at Breiviks beklædning gav politifolkene mistanke om, at han skjulte noget under tøjet.

Det siger kilder i politiet til NRK.no, og oplysningen bekræftes af Anders Snortheimsmoen, lederen af den styrke som anholdt Breivik, i et interview med nyhedsbureauet AP.

Fra beredskabsstyrken satte fod på den lille ø Utøya, gik der kun to minutter, inden Breivik var pågrebet, rapporterer NRK.

Da betjentene nærmede sig massemorderen, stod han med hænderne højt over hovedet. Våbnet lå omkring 15 meter bag ham, fortæller indsatsleder Håvard Gåsbakk fra Nordre Buskerud politidistrikt på en pressekonference onsdag eftermiddag.

- Vi råber, at vi er bevæbnet politi for at få hans opmærksomhed. Vi trænger igennem et tæt krat, så det er vanskeligt at få overblik, siger Gåsbakk.

- Men derefter kommer vi over i skovterræn, og lige foran os står gerningsmanden med hænderne højt hævet over hovedet. Han bliver pågrebet på sædvanlig vis, siger indsatslederen.

På samme pressemøde bad politimester Sissel Hammer fra Nordre Buskerud politidistrikt om offentlighedens forståelse for, at efterforskningen fortsat kræver tid. Der er stadig meget arbejde med blandt andet at sikre beviser, siger hun.
arrow Bølge af sympati styrker Arbeiderpartiet
31. juli 2011 kl. 14:42 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik blev forsinket af trafikkø
31. juli 2011 kl. 12:32 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik kræver regeringens afgang
31. juli 2011 kl. 12:07 Opdateret: kl. 16:04