16. januar 2021


Se billedserie
Politiet i Oslo overvejer at bruge en ny paragraf i straffeloven mod Breivik - forbrydelser mod menneskeheden.
Foto: Ho /Scanpix
Norsk politi overvejer skærpet sigtelse
Politiet i Oslo overvejer at bruge en ny paragraf i straffeloven mod Breivik - forbrydelser mod menneskeheden.
Norsk politi overvejer at sigte massemorderen Anders Behring Breivik for forbrydelser mod menneskeheden med en strafferamme på maksimalt 30 års fængsel.
Det skriver avisen Aftenposten.
Det kan ske med henvisning til en paragraf i straffeloven, som blev vedtaget i 2008. Den indgår i et kapitel, som også angår folkemord.
Det skriver avisen Aftenposten.
Det kan ske med henvisning til en paragraf i straffeloven, som blev vedtaget i 2008. Den indgår i et kapitel, som også angår folkemord.
Paragraffen omhandler forbrydelser mod menneskeheden, herunder forfølgelse af politiske grupper.
Til Aftenposten siger politiadvokat Christian Hatlo, at det fortsat kun er en overvejelse, som der ikke er taget konkret stilling til.
Breivik er foreløbig sigtet efter den norske terrorparagraf, der kan give 21 års fængsel.
Han blev tirsdag i Oslo byret varetægtsfængslet i otte uger. De fire første uger er i isolation uden adgang til besøg, breve, aviser, radio eller tv.
Hvis Breivik findes skyldig, men erklæres psykisk utilregnelig, kan han blive dømt til forvaring. Det kan betyde, at han aldrig slipper fri.
Hans forsvarer, Geir Lippestad, fortæller ifølge NRK, at Breivik troede, at han ville blive skudt, da han tirsdag blev kørt til grundlovsforhør. Ganske rigtigt var der lynchstemning foran tinghuset i Oslo, da han ankom, men politiet havde situationen under kontrol.
Blandt andet skal han have fortalt sin forsvarer, at han regner med at blive udsat for tortur i fængslet.
Han har under politiets afhøringer sagt, at han regner med at skulle tilbringe resten af sit liv i fængsel.
Breivik forsøgte under grundlovsforhøret tirsdag forgæves at læse op af det manifest, han publicerede på internettet fredag, da bomben sprang i Oslo, og han siden angreb og dræbte 68 unge, der deltog i Arbeiderpartiets sommerlejr på Utøya.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?