3. juni 2020
Coronavirusset har sat sit præg på Norge. Her har en kvinde dækket ansigtet til på hovedbanegården i Oslo. (Arkivfoto)
Coronavirusset har sat sit præg på Norge. Her har en kvinde dækket ansigtet til på hovedbanegården i Oslo. (Arkivfoto)
Foto: Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norsk minister: Vi har coronasmitten under kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norsk minister: Vi har coronasmitten under kontrol

Vi må beholde det overtag, vi har over coronasmitten, siger norsk sundhedsminister.

Verden - 06. april 2020 kl. 19:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Norge har fået coronasmitten under kontrol, siger den norske sundhedsminister, Bent Høie, på en pressekonference mandag.

- Før vi indførte de strenge tiltag, smittede hver person i Norge med corona i gennemsnit 2,5 andre personer, siger han.

- Nu viser nye tal fra Folkehelseinstituttet, at hver coronasmittet i Norge sandsynligvis smitter i gennemsnit 0,7 anden person. Det betyder, at vi har fået coronaepidemien under kontrol, lyder den opløftende besked fra ministeren.

Han tilføjer, at de tiltag, der er sat i værk, ser ud til at have virket.

- Tiltagene har vi vedtaget for at få et overtag. Det må vi beholde, siger Bent Høie.

Chefen for Folkehelseinstituttet, Camilla Stoltenberg, understreger, at der findes usikkerhed i beregningerne af smittetallet.

- Men vores opfattelse er, at vi har set en positiv udvikling, og det afspejler sig også i modellerne, siger hun.

Sundhedsministeren siger, at de norske sygehuse nu kan begynde at planlægge en mere normal drift og mere planlagt behandling, hvor det er muligt.

Mange af de norske sygehuse har, som i andre lande, måttet omstille sig, efter at coronavirusset gjorde sit indtog i Europa i februar og marts.

- Samtidig må vi videreføre arbejdet med at opbygge en intensivkapacitet med tanke på, at vi stadig har en coronaepidemi, siger Bent Høie.

Norge har været forskånet i forhold til andre lande i Europa, viser tal fra Johns Hopkins University, der følger coronavirussets gang på kloden.

Norge har næsten lige så mange indbyggere som Danmark, men har kun registreret 74 coronadødsfald. Danmark har 187.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?