21. april 2019
Her kommer krydstogtskibet i havnen i Molde.
Her kommer krydstogtskibet i havnen i Molde.
Foto: Svein Ove Ekornesvaag/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norsk krydstogtskib er nået i havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norsk krydstogtskib er nået i havn

Efter en dramatisk weekend for passagerne på krydstogtskibet "Viking Sky", er de nu sikkert i havn.

Verden - 24. marts 2019 kl. 16:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Krydstogtskibet "Viking Sky", som har været genstand for en større redningsaktion i weekenden, er nu nået sikkert til havnen i Molde.

Det oplyser nyhedsbureauet NTB.

Passagerne kan dermed ånde lettede op, efter en dramatisk weekend på skibet, der var faretruende tæt på at støde på grund, da fire motorer gik i stå.

arrow Læs også: Evakuerede passagerer på nødstedt krydstogt er chokerede

Samtidig var krydstogtskibet sejlet ud i voldsomt vejr, og man anslår, at der har været bølger på op mod 15 meter.

Redningshelikoptere blev tilkaldt lørdag, hvor det lykkedes dem at få 400 evakueret.

Skibet havde 1373 personer om bord. 915 personer var passagerer.

Af de passagerer er 17 blevet bragt til sygehuset. Tre af dem er i alvorlig tilstand.

Søndag kort efter middag indstillede man evakueringen, og da skibets tre motorer igen virkede, gik kursen mod havnen i Molde, der var 80 kilometer væk.

I havnen i Molde kommer passagerne sikkert i land.

- We made it, siger en af passagerne ifølge det norske medie NRK, da vedkommende træder i land.

De fleste om bord er briter og amerikanere.

I Molde står kommunen klar med fuldt kriseberedskab.

- En dramatisk situation er ved at ende på en rigtig god måde, sagde talsmand Jan Arve Dyrnes tidligere søndag.

arrow Skibsingeniør: Krydstogtskib i nød var tæt på katastrofe
24. marts 2019 kl. 15:10 Opdateret: kl. 15:12
arrow Helikopterevakuering af skib slut: Resten sejles i land
24. marts 2019 kl. 13:06 Opdateret: kl. 13:08
arrow Krydstogtskib slæbes mod havn: Pause i evakuering
24. marts 2019 kl. 10:09 Opdateret: kl. 10:10