4. august 2021
Kronprins Haakon og prinsesse Ingrid Alexandra under mindehøjtideligheden på Utøya. Kronprins Haakon opfordrede til at turde tale om hændelsen, selv om det er ubehageligt.
gallery icon

Se billedserie

Kronprins Haakon og prinsesse Ingrid Alexandra under mindehøjtideligheden på Utøya. Kronprins Haakon opfordrede til at turde tale om hændelsen, selv om det er ubehageligt.
Foto: Beate Oma Dahle/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norges kronprins ønsker mere plads til åbenhed om massakre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norges kronprins ønsker mere plads til åbenhed om massakre

Det er ti år siden massakren på øen Utøya. Det er vigtigt at turde tale om det, mener kronprins Haakon.

Verden - 22. juli 2021 kl. 15:48
Af Ritzau

Nordmændene har i fællesskab og hver for sig et ansvar for at modarbejde højreekstreme kræfter.

Sådan lyder budskabet fra Norges kronprins Haakon i en tale på øen Utøya torsdag eftermiddag, hvor tiåret for angrebet mod unge på Arbejdernes Ungdomsfylknings sommerlejr bliver markeret.

- Det er vores personlige og kollektive ansvar at arbejde mod disse kræfter. Hver dag. Vores land har smerteligt erfaret, at det er nødvendigt, siger kronprinsen.

Både det norske kongepar og kronprinspar har i løbet af årene mødt pårørende, overlevende og personer, som hjalp til under angrebet for ti år siden.

- Det har været fint og lærerigt. Vi skal turde at snakke om det, som skete, selv om det er ubehageligt, siger kronprins Haakon.

Han tilføjer, at han er bange for, at man i det norske samfund ikke har været dygtige nok til at lytte og give plads til følelserne og traumerne efter massakren.

Derfor håber han, at markeringen kan bidrage til at skabe et sprog, der kan hjælpe Norge med at komme videre.

- Jeg håber, at markeringen bidrager til at skabe plads. Plads til historierne, selv om de er grumme. Plads for alle jer, som lever med sår og ar, siger kronprins Haakon.

Også lederen for Arbejdernes Ungdomsfylkning, Astrid Hoem, mener, at der hver eneste dag skal tages et opgør med hadet, som hun stadig mener eksisterer i samfundet.

- Når vi som ungdomsorganisation rammes af terror og formår at rejse os igen og stå op mod det samme had, som ramte os, så kan resten af Norge også klare det.

- Nu er tiden inde til et fornyet løfte efter 22. juli. Som vi sagde dengang: Aldrig glemme. Men nu i tillæg: Aldrig tie, siger hun fra talerstolen på Utøya.

Om eftermiddagen og aftenen 22. juli 2011 skete der en bombeeksplosion i regeringskvarteret i Oslo og en massakre på øen Utøya, der ligger i Tyrifjorden i Norge.

Otte personer blev dræbt i eksplosionen i regeringskvarteret. Omkring 30 blev såret.

Gerningsmanden, højreekstremisten Anders Behring Breivik, der siden har ændret navn til Fjotolf Hansen, begav sig derefter til øen Utøya, svært bevæbnet og forklædt som politimand.

69 personer blev dræbt i skudmassakren på Utøya, som fandt sted på Arbejdernes Ungdomsfylknings sommerlejr. Omkring 60 blev såret.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?