20. juni 2019
De sørgende samler sig før begravelsen af Bano Rashid. Han blev en af ofrene på Utøya og blev kun 18 år.
gallery icon

Se billedserie

De sørgende samler sig før begravelsen af Bano Rashid. Han blev en af ofrene på Utøya og blev kun 18 år.
Foto: SCANPIX NORWAY/SCANPIX DANMARK 2011)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norge begraver første offer efter massakre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norge begraver første offer efter massakre
Fredag begraves Bano Rashid som den første efter Breivik-massakren på Utøya. Den unge politiker blev 18 år.
Opdateret 17. oktober 2014 kl. 16:04
Verden - 29. juli 2011 kl. 07:59
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Norge tager fredag endnu et skridt på vejen mod at vende tilbage til et normalt liv, når 18-årige Bano Rashid, som den første efter sidste uges massakre på øen Utøya og bomben i Oslo, bliver begravet. Hun blev et af mindst 68 ofre for Anders Bering Breiviks kugler.
arrow Læs også: Breiviks mor vil ikke se sin søn

Det beretter Norges statslige radio- og tv-station NRK.

Bano Rashid, som er født i Kurdistan, var aktiv i den politiske organisation Nesodden Arbeidernes Ungdomsfylking (
AUF). Hun kom til Norge sammen med familien i 1996 efter at være flygtet fra Irak.

I Norge var hun tryg. Ingen bomber - ingen trusler. Men det ændrede sig den 22. juli, da hun var på en ellers festlig og seriøs politisk sommerlejr på øen Utøya sammen med sin søster, som undslap massemorderens kugler.

Og nu en uge efter terrorangrebet må Beyan Rashid begrave sin datter. Der bliver tale om en ceremoni, som er både kristen og muslimsk.

- Svaret (på terrorangrebet, red.) er ikke had, men mere kærlighed, siger hendes mor Beyan Rashid til VG Nett.

Bano Rashid var kendt som en dygtig elev, og som en person med stort engagement i samfundet. Hun var vellidt blandt vennerne og havde styr på, hvad hun ville med sit liv.

Den aktive ungdomspolitiker havde planlagt at uddanne sig til jurist for derefter at gå efter en plads i Stortinget - Norges svar på Folketinget.

- Hun var meget bevidst om, hvad hun stod for og havde viljen og evnen til at få det igennem. Hun var også en fantastisk positiv og hjertevarm pige, siger Nina Sandberg, ordfører i Arbeiderpartiet på Nesodden.

- Hun stod for det bedste i det flerkulturelle Norge. Så det er et voldsomt slag for os, fortsætter hun.

Den 18-årige Bano Rashid var ikke bange for at ytre sig. Hun havde et stærkt engagement i sagen om Kurdistan og fik overtalt AUF til at anerkende Kurdistan.

Hun havde også planer om et samarbejde mellem AUF'ere og kurdiske ungdomspolitikere.
arrow Bølge af sympati styrker Arbeiderpartiet
31. juli 2011 kl. 14:42 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik blev forsinket af trafikkø
31. juli 2011 kl. 12:32 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik kræver regeringens afgang
31. juli 2011 kl. 12:07 Opdateret: kl. 16:04