21. maj 2018
Sinn Fein, DUP og de øvrige nordirske partier er endnu ikke enige om en magtdeling. - Vi er tæt på en aftale. Vi er der ikke helt endnu, siger lederen af det nationalistiske parti Sinn Fein, Mary Lou McDonald.
Sinn Fein, DUP og de øvrige nordirske partier er endnu ikke enige om en magtdeling. - Vi er tæt på en aftale. Vi er der ikke helt endnu, siger lederen af det nationalistiske parti Sinn Fein, Mary Lou McDonald.
Foto: Reuters/Clodagh Kilcoyne
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordirske partier nærmer sig løsning på politisk krise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordirske partier nærmer sig løsning på politisk krise

Sinn Fein, DUP og de øvrige nordirske partier er endnu ikke enige om en magtdeling, men de er kommet nærmere.

Verden - 12. februar 2018 kl. 19:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trods besøg og pres fra både den britiske og den irske premierminister kom der ingen løsning på den politiske krise i Nordirland mandag.

Men det nærmer sig, hvis man skal tro hovedaktørerne, partierne Sinn Fein og DUP.

- Vi er tæt på en aftale. Vi er der ikke helt endnu, siger lederen af det nationalistiske parti Sinn Fein, Mary Lou McDonald.

Forhandlinger om en magtdeling i Nordirland er gået i hårdknude og har stået på i mere end et år.

Hun understreger, at partiet mener det alvorligt, når man siger, at man ønsker en fungerende magtdeling.

Sein Finn vil mødes med unionistpartiet DUP.

Arlene Foster, lederen af DUP, som er støtte til Mays regering i London, giver samtidig løfte om, at partiet vil bidrage til at finde en holdbar løsning.

- Men det skal være noget, der er godt for alle parter, siger Foster.

I et interview med Sky News siger McDonald, at forskellene mellem DUP og Sinn Fein er "overkommelige". Det handler blandt andet om homoseksuelles rettigheder til ægteskab.

Den irske premierminister, Leo Varadkar, fortæller, at man havde "konstruktive samtaler om magtdeling og brexit".

En løsning på konflikten er presserende, da Storbritannien står midt i processen med at forlade EU.

Især spørgsmålet om grænsen mellem Nordirland og Irland er vanskelig, da Sinn Fein og DUP har vidt forskellige syn på, hvordan den skal se ud i fremtiden.

Sinn Fein mener, at brexit kan undergrave en skrøbelig irsk fredsaftale, hvis den fører til, at der kommer kontrol ved grænsen mellem Irland, der er EU-medlem, og Nordirland, der sammen med det øvrige Storbritannien forlader EU.

Omvendt vil DUP ikke acceptere, at forholdene i Nordirland bliver anderledes end i resten af Storbritannien efter brexit.