15. december 2019
Det nordirske parlamentsmedlem Nigel Dodds var meget kritisk over for Boris Johnsons brexit-aftale lørdag.
Det nordirske parlamentsmedlem Nigel Dodds var meget kritisk over for Boris Johnsons brexit-aftale lørdag.
Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordirske parlamentsmedlemmer føler sig svigtet af Johnson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordirske parlamentsmedlemmer føler sig svigtet af Johnson

Både nordirske og skotske parlamentsmedlemmer udtrykker hård kritik af Boris Johnsons brexit-aftale.

Verden - 19. oktober 2019 kl. 11:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den aftale om brexit, som Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har fået med EU og lørdag prøver at få godkendt i det britiske parlament, får en hård medfart fra både skotske - og endnu vigtigere - nordirske parlamentsmedlemmer.

arrow Læs også: Mette Frederiksen er klar til ny udskydelse af brexit

Specielt de nordirske parlamentsmedlemmer fra DUP er vigtige, da partiet støtter Boris Johnsons konservative regering.

- Denne aftale kører en hest og vogn over Langfredagsaftalen (fredsaftale om Nordirland, red.) ved at ignorere kravet om accept hos begge parter.

- Det blev engang sagt, at det vil ingen britisk premierminister nogensinde kunne godtage. Og dem, der søgte lederskabet i det konservative parti, sagde det samme på vores konference, siger medlem af parlamentet for DUP Nigel Dodds og fortsætter:

- Vil han nu stå ved det? Og vil han venligst være opmærksom på, at vi må forlade EU som ét land. Det kan være, der skal være specielle omstændigheder for Nordirland, men det må kun ske med vores accept.

I Boris Johnsons aftale vil Nordirland bliver fastholdt i mange af EU's handelsregulativer for at undgå, at der kommer en synlig grænse mellem Nordirland og Irland.

Det må der ikke komme ifølge fredsaftalen fra 1998, der efter århundreders sekteriske uroligheder og kampe skabte nogenlunde fred på øen Irland.

Det nordirske parlament, Stormont, vil ikke skulle godkende den aftale, Boris Johnson har indgået.

Det skotske parlamentsmedlem Ian Blackford sagde, at aftalen slet ikke tager hensyn til Skotland.

- Premierministeren er kommet tilbage fra Bruxelles med en aftale, der er dårligere end den sidste aftale.

- En aftale, der vil se Skotland svigtet af Storbritannien. Med Skotlands holdninger og interesser fuldstændigt ignoreret af Storbritanniens regering. Premierministeren og hans kumpaner er ligeglade med Skotland, siger parlamentsmedlemmet.

arrow Briterne kan gå fem mulige brexit-veje
23. oktober 2019 kl. 12:00 Opdateret: kl. 08:16
arrow Tyskland er åben for kortvarig udsættelse af brexit
23. oktober 2019 kl. 09:43 Opdateret: kl. 09:44
arrow Tusk anbefaler accept af Johnsons ønske om brexit-udsættelse
22. oktober 2019 kl. 22:41 Opdateret: kl. 22:42