21. september 2021
(Arkiv) Et voksende flertal i Nordirland ønsker et integreret skolesystem.
(Arkiv) Et voksende flertal i Nordirland ønsker et integreret skolesystem.
Foto: Peter Morrison/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordirere ønsker katolske og protestantiske børn i samme skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordirere ønsker katolske og protestantiske børn i samme skole

Opbakningen til at lave et fælles skolesystem i Nordirland, hvor skolernes stadig er dybt segregerede, stiger.

Verden - 03. august 2021 kl. 12:07
Af Ritzau

På trods af at brexit har udløst nye sammenstød mellem katolikker og protestanter i Nordirland, stiger støtten, til at skolesystemet skal integreres, så landets børn ikke vokser op uden reel kontakt til andre religioner og befolkningsgrupper.

Det skriver Belfast Telegraph på baggrund af en meningsmåling udført af LucidTalk på vegne af Integrated Education Fund.

Meningsmålingen viser, at 71 procent af de adspurgte nordirere mener, at integrerede skoler skal være udgangspunktet for uddannelsessystemet i Nordirland. Det er en stigning fra 66 procent i 2013.

Nordirland har lidt under store religiøse konflikter og var fra 1960'erne til 1998 præget af borgerkrigslignende tilstande, hvor paramilitære styrker angreb hinanden. Det skete, samtidigt med at den britiske hær med hård hånd forsøgte at undertrykke urolighederne.

Konflikten består mellem hovedsageligt katolikker, der ønsker et samlet Irland, og protestanter, der ønsker, at Nordirland fortsat skal være en del af Storbritannien. De kan også beskrives som republikanere, der ønsker at være del af den irske republik, og loyalister, der ønsker at være under den britiske krone.

Konflikten har - alt efter historisk indgangsvinkel - varet mellem 400 og 100 år.

Der blev indgået en fred mellem parterne i 1998, der skabte et fælles, accepteret politisk styre i Nordirland. Som del af den aftale var det et mål, at skolesystemet skulle integreres.

Men det er ikke sket. Ifølge The Economist går kun omkring syv procent af nordirske børn på skoler, der ikke er domineret af den ene eller den anden gruppering. Og 90 procent gør.

Det er resultatet - både af at befolkningen stadig lever i meget religiøst og politisk opdelte bydele, og at den katolske kirkes skoler er altdominerende for katolske elever, mens det offentlige skolesystem er domineret af protestanterne, der historisk har siddet på myndighederne i Nordirland.

På trods af stor søgning stiger antallet af integrerede skoler i Nordirland kun langsomt. Kun fire skoler er blevet til officielt integrerede skoler i 2021.

Noget, de adspurgte i meningsmålingen ifølge BelfastLive, hovedsageligt mener, skyldes politikere og kirken.

Synes du, at kommunen er der for dig?