28. september 2020
Frankrig sender nødhjælp til Beirut, der tirsdag blev ramt af en voldsom eksplosion.
gallery icon

Se billedserie

Frankrig sender nødhjælp til Beirut, der tirsdag blev ramt af en voldsom eksplosion.
Foto: Pool/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nødhjælp fra en række lande ankommer til Beirut efter eksplosion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nødhjælp fra en række lande ankommer til Beirut efter eksplosion

Flere lande bidrager, når den første del af nødhjælpen lander i Libanon efter katastrofen i Beirut tirsdag.

Verden - 06. august 2020 kl. 06:43
Af Ritzau

Den første krisehjælp er ankommet til Libanons hovedstad, Beirut, efter en voldsom eksplosion hærgede storbyen tirsdag.

Flere lande bidrager med medicinsk hjælp, felthospitaler, redningseksperter og sporhunde, der skal søge i murbrokkerne efter sårede.

arrow Læs også: Danmark sender specialister til Beirut efter eksplosion

Den seneste melding fra Libanons sundhedsministerium er, at antallet af dræbte ved katastrofeeksplosionen i Beiruts havn er på mindst 135.

Omkring 5000 blev såret.

Flere af landene i regionen var ude tidligt. Qatar har allerede oprettet flere felthospitaler for at lette byrden for det libanesiske sundhedsvæsen, som allerede er tungt belastet af coronapandemien.

Kuwait har også sendt lægehjælp.

Algeriet har lovet at sende fire fragtfly og et skib med humanitær hjælp, medicinsk personale, brandmænd, forsyninger og byggematerialer.

Flere europæiske lande hjælper også. Frankrig har sendt tre militære fly, oprettet en mobil sundhedsstation og sendt flere ton medicinsk udstyr til Beirut.

Anklagere i Frankrig har desuden åbnet en efterforskning af eksplosionen, der sårede 21 franske statsborgere.

Tyskland sender også adskillige redningseksperter, der skal lede efter overlevende, der kan være fanget i ruinerne. Cirka 50 ansatte i landets civile forsvarsorganisation er blevet sendt ud sammen med sporhunde.

En række andre europæiske lande, herunder Norge, Cypern, Holland, Tjekkiet og Polen, yder også hjælp på flere måder med blandt andet sporhunde, lægehjælp, brandmænd og andre redningseksperter.

Danmark har doneret 600 kemikaliebeskyttelsesdragter, samt 12 millioner kroner til Beirut, som går til Røde Kors og Red Barnet, der hjælper til i området i øjeblikket. Det oplyste Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse onsdag.

Libanons regering meddelte onsdag, at der indføres to ugers kriseberedskab i Beirut efter eksplosionen.

arrow Dødstal efter eksplosion i Beirut stiger til 154
07. august 2020 kl. 12:00 Opdateret: kl. 12:02
arrow Libanon tilbageholder 16 personer efter eksplosion i Beirut
07. august 2020 kl. 00:22 Opdateret: kl. 00:24
arrow Macron beder om international undersøgelse af Beirut-eksplosion
06. august 2020 kl. 22:10 Opdateret: kl. 22:12
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?