18. september 2021
(Arkiv) Eksplosionen på havnen i Beirut var en af verdenshistoriens største, ikke-atomare eksplosioner. Store dele af havnen blev lagt øde og flere hundrede mennesker døde.
(Arkiv) Eksplosionen på havnen i Beirut var en af verdenshistoriens største, ikke-atomare eksplosioner. Store dele af havnen blev lagt øde og flere hundrede mennesker døde.
Foto: Hussein Malla/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ngo: Kriminelt store svigt førte til eksplosion i Beirut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ngo: Kriminelt store svigt førte til eksplosion i Beirut

Det var et udtryk for kriminel uagtsomhed, da gødning eksploderede på havnen i Beirut, skriver ngo.

Verden - 03. august 2021 kl. 10:47
Af Ritzau

Libanons myndigheder har svigtet deres ansvar i en grad, der er kriminel, i forbindelse med den store eksplosion i Beirut for et år siden.

Det skriver Human Rights Watch i en rapport.

For et år siden eksploderede store mængder gødning - ammoniumnitrat - der var læsset af og efterladt på havnen i Beirut. Flere hundrede døde i eksplosion og store dele af byen blev ramt.

- Beviserne er overvældende, for at eksplosionen i august 2020 blev udløst af handlinger og manglende indgriben fra højtplacerede libanesiske embedsmænd.

- De undlod at kommunikere farerne ved gødningen, opbevarede bevidst materialet under usikre forhold og beskyttede ikke befolkningen, skriver chef for kriser og konflikter ved Human Rights Watch, Lama Fakih, i en pressemeddelelse.

Organisationen anbefaler, at der bliver startet en international undersøgelse af FN. Samt at der bliver indført internationale sanktioner mod ledende embedsfolk, der altså ifølge rapporten bevidst har undladt at leve op til deres ansvar.

Ifølge Human Rights Watch' rapport begyndte svigtet allerede, da et moldovisk fragtskib ankom med en last af ammoniumnitrat. Den blev fejlregistreret for at omgå reglerne, så det kunne blive aflastet.

Efterfølgende blev lasten opbevaret - vel vidende risikoen - ved siden af brandbare materialer i seks år. Det på trods af at toldmyndighederne allerede i 2014 blev advaret. Uden at handle.

Også hæren samt Libanons sikkerhedsmyndigheder blev advaret og havde ansvar for at gøre noget, uden at gøre det skete.

Libanon selv iværksatte efter eksplosionen en undersøgelse. Men den har været langstrakt og mangelfuld.

Eksplosionen, der i befolkningen i høj grad er set som et resultat af myndighedernes korruption og inkompetence, har udløst en politisk krise i landet.

Det har endnu ingen regering, efter at den forhenværende trak sig kort efter eksplosionen.

Synes du, at kommunen er der for dig?