21. september 2021
Drypstenshulen Cueva de Ardales i det sydlige Spanien blev dekoreret af neandertalere for mere end 60.000 år siden. Neandertalerne dekorerede hulen ved at puste og stænke okkerrød farve på drypstenene.
gallery icon

Se billedserie

Drypstenshulen Cueva de Ardales i det sydlige Spanien blev dekoreret af neandertalere for mere end 60.000 år siden. Neandertalerne dekorerede hulen ved at puste og stænke okkerrød farve på drypstenene.
Foto: Joao Zilhao/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Neandertalere står bag mystiske hulemalerier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Neandertalere står bag mystiske hulemalerier

Ved hjælp af okker dekorerede fortidsmennesker en drypstenshule nord for Malaga i Spanien. Malerierne vidner om en grafisk bevidsthed hos neandertalerne.

Verden - 03. august 2021 kl. 14:00
Af Ritzau

En varm rød farve løber ned ad stalagmitterne i drypstenshulen Cueva de Ardales nord for Malaga i det sydlige Spanien.

Umiddelbart ligner det en simpel form for dekoration, som ville være overkommelig at udføre for de fleste mennesker. Og det er det egentlig også.

Men bag de farvede drypsten gemmer sig en overraskende historie.

For den okkerrøde farve har prydet stenene i mindst 64.800 år og blev dermed påført på et tidspunkt, hvor moderne mennesker ikke levede på det europæiske kontinent. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Da farven ikke er opstået på naturlig vis, er det altså en anden art, der har farvelagt stalagmitterne. Det fastslår franske og spanske arkæologer i et studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Neandertalere får æren for dekorationerne. Neandertalerne var fortidsmennesker, som levede i det nuværende Europa og Asien for mellem 40.000 og 300.000 år siden.

Og hvilken teknik brugte de? De pustede og sprøjtede okkeren på stalagmitterne, som er den type drypsten, der vokser opad.

Fundet understreger, at neandertalerne var i stand til at tænke selvstændigt og handle overvejet. Gennem tiden er neandertalerne, med deres særegne udseende, blevet beskrevet som både primitive og dyriske.

Cueva de Ardales blev ikke dekoreret én gang, men flere gange. Arkæologiske undersøgelser af pigmentet på stalagmitterne viser, at farven blev påført med ikke mindre end 10.000 års mellemrum.

Denne kendsgerning "underbygger vores hypotese om, at neandertalerne ankom ved flere lejligheder over adskillige tusinde år for at markere hulen med farve", fortæller Francesco d'Errico til AFP.

Han er professor i arkæologi ved universitetet i Bordeaux og medforfatter til studiet.

Det er ikke første gang, at farverne i drypstenshulen nord for Malaga bliver gransket. Tilbage i 2018 pegede en forskningsartikel på, at neandertalere stod bag, mens forskere bag et andet studie vurderede, at den røde farve var opstået naturligt.

Men det nye studie slår endeligt fast, at okkerfarven stammer fra en kilde uden for drypstenshulen og altså er blevet malet på.

Ifølge forskerne tyder deres undersøgelser ikke på, at neandertalerne malede hulen for at skabe egentlig kunst. Men malerierne er nærmere et grafisk udtryk, der skulle forevige hulens symbolske betydning.

Arkæologerne mener, at hulen "spillede en grundlæggende rolle i det symbolske system af samfund bestående af neandertalere", skriver de i rapporten om malerierne ifølge AFP.

Betydningen af denne symbolik forbliver dog et mysterium.

Synes du, at kommunen er der for dig?