18. september 2018
Soldater i beskyttelsesdragter arbejder stadig med at rydde op efter angrebet 4. marts mod en russisk eksspion i den britiske by Salisbury.
Soldater i beskyttelsesdragter arbejder stadig med at rydde op efter angrebet 4. marts mod en russisk eksspion i den britiske by Salisbury.
Foto: Scanpix/Adrian Dennis
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nato forlanger svar fra Rusland om giftangreb mod eksspion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nato forlanger svar fra Rusland om giftangreb mod eksspion

Nato er dybt bekymret over første angreb med nervegift på et medlemslands område siden Natos grundlæggelse.

Verden - 14. marts 2018 kl. 13:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nato-landene opfordrer Rusland til at samarbejde om at besvare alle spørgsmål om giftangrebet i den britiske by Salisbury.

Det siger Nato i en udtalelse, hvor alliancen samtidig udtrykker solidaritet med Storbritannien og dyb bekymring over giftangrebet.

arrow Læs også: Rusland afviser angreb: Vi ejer ikke længere kemiske våben

- De allierede udtrykte dyb bekymring over den første offensive brug af nervegift på alliancens territorium siden grundlæggelsen af Nato, hedder det i udtalelsen.

Storbritannien har onsdag på et møde med Nato-landenes ambassadører i Bruxelles orienteret om angrebet 4. marts.

Angrebet var rettet mod den tidligere russiske spion Sergej Skripal, der nu bor i Salisbury, og hans datter.

Nervegiften, der blev brugt, er identificeret som midlet Novichok. Det blev udviklet af det sovjetiske militær under den kolde krig.

Nato opfordrer Rusland til fuldt samarbejde med Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben med oplysninger om Novichok-programmet.

- De allierede er enige om, at angrebet var et klart brud på internationale normer og aftaler, hedder det i udtalelsen fra Nato.

Storbritannien gentog på Nato-mødet i Bruxelles, at det er "meget sandsynligt", at Rusland står bag angrebet.

Desuden sagde briterne, at det var "et vilkårligt og hensynsløst angreb mod Storbritannien, der udgjorde en fare for uskyldige civiles liv".

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, hilser det på Twitter velkommen, at de allierede udtrykker fuld solidaritet med Storbritannien og er klar til at hjælpe efter angrebet i Salisbury.

Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben overvåger efter aftale med FN, at den internationale konvention mod kemiske våben bliver overholdt.

Konventionen forbyder udvikling, overdragelse og brug af kemiske våben.

- Nato betragter enhver brug af kemiske våben som en trussel mod international fred og sikkerhed, hedder det i udtalelsen.

Tidligere onsdag skrev EU-præsident Donald Tusk på Twitter, at det formentlig er Moskva, der står bag angrebet i Salisbury.

Også han udtrykte "fuld solidaritet" med den britiske premierminister, Theresa May.

Samtidig sagde Tusk, at han er klar til at sætte giftangrebet på dagsordenen for EU-topmødet i næste uge.

arrow Forsker: Diplomat-udvisning ændrer ikke forhold til Rusland
14. marts 2018 kl. 15:30 Opdateret: kl. 15:32
arrow Danmark overvejer reaktion mod Rusland efter spionforgiftning
14. marts 2018 kl. 15:20 Opdateret: kl. 15:22
arrow Rusland kalder udvisninger uacceptable og lover modsvar
14. marts 2018 kl. 14:45 Opdateret: kl. 14:46