29. juli 2021
Nato vil gøre rummet til artikel 5-domæne, så et angreb i rummet kan udløse musketereden, hvor et angreb i alliancen betragtes som et angreb på alle medlemslande.
Nato vil gøre rummet til artikel 5-domæne, så et angreb i rummet kan udløse musketereden, hvor et angreb i alliancen betragtes som et angreb på alle medlemslande.
Foto: Patrick Semansky/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nato beslutter at angreb i rummet kan udløse fælles forsvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nato beslutter at angreb i rummet kan udløse fælles forsvar

Et angreb på en allierets satellit i rummet betragtes som et angreb på hele alliancen, enes Nato-lande om.

Verden - 14. juni 2021 kl. 17:14
Af Ritzau

Medlemslandene i Nato er enige om, at et angreb i rummet kan udløse alliancens artikel 5, der er hjørnestenen i forsvarsalliancen.

Den siger, at et angreb på et medlemsland, er et angreb på hele alliancen.

- Vi betragter angreb mod, fra og i rummet som en klar udfordring af alliancens sikkerhed, hvilket vil kunne true velstand, sikkerhed og stabilitet, og det kan være lige så skadeligt for et moderne samfund som et konventionelt angreb, hedder det i et kommuniké.

Sådanne angreb vil kunne "udløse artikel 5", uddybes det efterfølgende i teksten fra topmødet i Bruxelles.

Landene har tidligere besluttet at gøre rummet til et militært område.

- Vi anerkender den voksende vigtighed, som rummet udgør for vore landes sikkerhed og velstand og for Natos afskrækkelse og forsvar, skriver landene i deres kommuniké efter mødet.

Også cyberangreb er omfattet af den såkaldte musketered. Det blev besluttet for nogle år siden.

Det bekræftes også i det kommuniké, som er udkommet efter mandagens topmøde i Bruxelles.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?