18. juni 2021
Den kinesiske Long March 5B-raket, da den blev opsendt den 29. april. Nu ligger resterne af den i Det Indiske Ocean, siger Kina.
Den kinesiske Long March 5B-raket, da den blev opsendt den 29. april. Nu ligger resterne af den i Det Indiske Ocean, siger Kina.
Foto: Str./Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nasa kritiserer Kina for at være uansvarlig i rummet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nasa kritiserer Kina for at være uansvarlig i rummet

Det meste af Kinas løbske rumraket brændte op, inden den natten til søndag faldt ned i Det Indiske Ocean.

Verden - 09. maj 2021 kl. 14:39
Af Ritzau

Kina er uansvarlig, når landet lader sine rumraketter vende tilbage til Jorden uden at kunne kontrollere dem.

Det siger Nasa, den amerikanske rumadministration, ifølge CNN.

Kinas raket Long March 5B vendte natten til søndag tilbage til Jorden.

Der var ikke nogen kontrol over den, og ingen vidste, hvor den ville ramme.

Det meste af raketten brændte op i atmosfæren, men dele af den faldt ned i Det Indiske Ocean.

Så vidt vides ramte ingen dele af raketten landområder.

- Rumfartsnationer skal minimere risikoen for mennesker og værdier på Jorden, når objekter vender tilbage til Jorden. Der skal være maksimal gennemsigtighed i sådanne operationer, siger chefen for Nasa, Bill Nelson, i en erklæring.

- Kina svigter og lever ikke op til en ansvarlig standard, når det gælder rumaffald, siger Nelson.

Kinas rummyndigheder har meddelt, at det meste af raketten, der vejede 18-20 ton ved mødet med atmosfæren, brændte op. Resten faldt i havet vest for Maldiverne.

Den amerikanske rumkommando siger ifølge CNN, at raketten gik ind i atmosfæren over Den Arabiske Halvø.

Long March 5B-raketten blev opsendt fra Kina den 29. april med et modul til en permanent rumstation, som Kina er begyndt at bygge.

Da raketten løb tør for brændstof, begyndte den at tumle rundt om Jorden uden kontrol, mens dens kredsløb blev lavere og lavere på grund af Jordens tyngdekraft.

Til sidste ramte den så atmosfæren.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at eksperter mener, at de kinesiske raketters design bærer skylden for den ukontrollable tilbagevenden.

Den er muligvis slet ikke designet, så man kan kontrollere, hvor eller hvornår den skal vende tilbage.

Normalt undgår rumfartsnationer og rumorganisationer sådanne løbske raketter.

Når der opsendes astronauter, satellitter eller andet, lægges der en plan, for, hvornår og hvor raketten skal vende tilbage til Jorden.

Ofte styres den til et øde sted i Stillehavet, hvor den så dratter ned.

Der er også raketter, der efterlades i det, der ifølge CNN kaldes et "kirkegårdskredsløb".

Det er en bane, hvor en skrottet raket kan parkeres i kredsløb i årtier eller århundreder.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?