15. november 2018
Hatten menes at have tilhørt den tidligere franske kejser, men på grund af dårligt vedligehold var det ikke ventet, at den ville indbringe mere end 40.000 euro. Da hammeren faldt på auktionen, lød prisen på 280.000 euro.
Hatten menes at have tilhørt den tidligere franske kejser, men på grund af dårligt vedligehold var det ikke ventet, at den ville indbringe mere end 40.000 euro. Da hammeren faldt på auktionen, lød prisen på 280.000 euro.
Foto: Jean-Philippe Ksiazek/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Napoleons hat er solgt for over to millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Napoleons hat er solgt for over to millioner kroner

En hat, som den tidligere kejser Napoleon Bonaparte menes at have mistet under slaget ved Waterloo, er solgt.

Verden - 18. juni 2018 kl. 18:41
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En hat, der menes at have tilhørt Napoleon Bonaparte, er blevet solgt på en auktion i den franske by Lyon for 280.000 euro, hvilket svarer til cirka 2,1 million danske kroner.

Det skriver det britiske medie BBC.

Det kan ikke endeligt bekræftes, at hatten virkelig har tilhørt den tidligere franske kejser, men den er blevet tilskrevet Napoleon siden 1815.

Her samlede den hollandske kaptajn Baron Arnout Jacques van Zuijlen van Nijevelt hatten op fra slagmarken. Han tog den med sig som et trofæ, efter at Napoleon tabte slaget ved den nu belgiske by Waterloo i 1815.

Napoleon, der levede fra 1769 til 1821, var kejser i Frankrig fra 1804 til 1814 og igen i 1815. Slaget ved Waterloo blev Napoleons sidste. Efter nederlaget blev han afsat og sendt i eksil på øen Sankt Helena i Sydatlanten.

Det var ikke ventet, at hatten ville indbringe mere end 40.000 euro (cirka 300.000 danske kroner), da den ikke er særlig velbevaret. Hatten er af sort bæverpels, og det er blandt andet meget tørt.

Den tidligere kejser var glad for hatte, og den netop solgte hat er bare en af en håndfuld hatte, der menes at have tilhørt Napoleon, som stadig eksisterer.

Napoleon skulle have brugt omkring 120 ens hatte, mens han sad på magten. Han havde ti hatte, som han brugte ad gangen, og hver hat blev maksimalt brugt i tre år. Kammertjenere gik dem til i begyndelsen, inden Napoleon overtog dem, skriver BBC.

Det var normalt, at man satte hatten, så spidserne pegede fremad og tilbage. Napoleon derimod vendte den, så spidserne i stedet pegede til siderne. Det gjorde, at han var nemmere at genkende på slagmarken.

En lignende hat blev solgt i 2014. Prisen lød på 1,9 millioner euro (cirka 14,1 million danske kroner), da hammeren faldt.

Den hat skulle Napoleon have anvendt under Slaget ved Marengo, der ligger i det nordvestlige Italien, i 1800, og køberen var en sydkoreansk forretningsmand.