5. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mistænkt for norsk moské-angreb sigtes for terror

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mistænkt for norsk moské-angreb sigtes for terror

Tidligere var 21-årig sigtet for drab og drabsforsøg efter formodet moské-angreb. Mandag er sigtelsen udvidet.

Verden - 12. august 2019 kl. 10:40
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det norske politi udvider sigtelsen efter et angreb på en moské nær hovedstaden, Oslo, til at omfatte terror.

Det oplyser forsvarer Unni Fries til det norske nyhedsbureau NTB mandag formiddag. I første omgang var en 21-årig mand sigtet for drab og drabsforsøg.

arrow Læs også: Norsk ekstremist optog angiveligt moskéangreb med GoPro-kamera

Unni Fries understreger, at den 21-årige fortsat nægter sig skyldig. Politiet har bekræftet oplysningerne om, at sigtelsen bliver udvidet.

Den mistænkte ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør mandag klokken 13. Anklagemyndigheden vil ifølge NTB begære lukkede døre.

Fries har tidligere oplyst, at den 21-årige ikke kommer til at forklare sig under grundlovsforhøret. Anklagemyndigheden vil gå efter at få manden varetægtsfængslet i fire uger med brev- og besøgsforbud.

Lørdag omkring klokken 16 fortalte norsk politi om et skyderi i Al-Noor Islamic Centre i Bærum.

Da politiet ankom til stedet, blev den formodede gerningsmand anholdt ved hjælp af medlemmer fra menigheden. Ingen kom alvorligt til skade i moskéen.

Senere lørdag rykkede politiet ud til en adresse i området med tilknytning til den 21-årige. Her fandt politiet den mistænktes 17-årige stedsøster død.

arrow Norsk efterretningsvæsen fik tip om mistænkt for et år siden
12. august 2019 kl. 14:20 Opdateret: kl. 14:22
arrow Moskéangreb kaster skygger over højtid
12. august 2019 kl. 12:00 Opdateret: kl. 08:16
arrow Heltemodig 65-årig mand stoppede angreb i norsk Moské
12. august 2019 kl. 10:18 Opdateret: kl. 10:20