19. oktober 2019
I den californiske by Paradise er 27.000 mennesker blevet evakueret på grund af den skovbrand, som hærger i området. Fem mennesker har mistet livet.
I den californiske by Paradise er 27.000 mennesker blevet evakueret på grund af den skovbrand, som hærger i området. Fem mennesker har mistet livet.
Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindst fem døde i skovbrand i Californien: Flere byer evakueret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindst fem døde i skovbrand i Californien: Flere byer evakueret

Omkring 157.000 mennesker er blevet evakueret under skovbrande i Californien, der har spredt sig.

Verden - 09. november 2018 kl. 22:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En hastigt voksende skovbrand i det nordlige Californien har krævet mindst fem menneskeliv, mens byer flere steder i staten er blevet evakueret.

Det oplyser lokale myndigheder fredag ifølge nyhedsbureauet AP.

arrow Læs også: Californien slås med ild og Trump-kritik

De fem blev fundet døde i udbrændte biler.

- Den foreløbige efterforskning viser, at ofrene i bilerne, blev overmandet i skovbranden, står der i en officiel meddelelse, hvor det tilføjes, at de endnu ikke er identificeret.

Allerede torsdag måtte titusindvis af mennesker flygte fra skovbranden.

Skovbranden tvang først myndighederne til at evakuere hele byen Paradise, der har 27.000 indbyggere og ligger knap 300 kilometer nordøst for San Francisco.

Branden har ifølge AP nærmest jævnet byen med jorden, og siden er den blevet fire gange så stor.

Kun en dag efter at flammehavet begyndte nær Paradise, har branden en størrelse på 285 kvadratkilometer og er ude af kontrol.

- Vi var ikke involveret i noget egentligt slukningsarbejde, siger Scott McLean, leder hos de californiske myndigheder for brand- og skovbeskyttelse, til AP.

Han forklarer, at mandskabet opgav at gøre noget ved branden i Paradise. I stedet fokuserede brandmændene på at redde folk ud i live.

- De her brandmænd koncentrerede sig om redningsarbejde i går, siger han.

Branden udviklede sig så hurtigt, at mennesker, der forsøgte at flygte, blev fanget i trafikpropper og i stedet måtte fortsætte til fods.

Brandene er også taget til i det sydlige Californien.

I alt anslår delstatens myndigheder, at 157.000 mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem.

Evakueringen tæller blandt andet byen Malibu, der er kendt for sine velhavende indbyggere heriblandt nogle af de mest kendte Hollywood-stjerner.

Brandene har haft gunstige betingelser med kraftige vinde og et tørt landskab.

arrow Masseevakueringer i Californien hvor voldsom brand vokser
10. november 2018 kl. 18:10 Opdateret: kl. 18:12
arrow Dødstal efter voldsom skovbrand i Californien stiger til ni
10. november 2018 kl. 05:27 Opdateret: kl. 05:28
arrow Hollywood-stjerner frygter for deres hjem under skovbrand
10. november 2018 kl. 02:36 Opdateret: kl. 02:38