18. juni 2021
En tilskadekommen skoleelev bliver fragtet til et hospital efter eksplosionen.
En tilskadekommen skoleelev bliver fragtet til et hospital efter eksplosionen.
Foto: Rahmat Gul/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindst 30 dræbt i eksplosion nær skole i Kabul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindst 30 dræbt i eksplosion nær skole i Kabul

Præsident beskylder Taliban for at stå bag dødelige eksplosioner. Det afviser den militante gruppe.

Verden - 08. maj 2021 kl. 16:10
Af Ritzau

Mindst 30 personer har mistet livet i en eksplosion nær en skole i Afghanistans hovedstad, Kabul, lørdag. 52 er såret.

Det oplyser Afghanistans indenrigsministerium.

Ifølge Tariq Arian, talsmand for indenrigsministeriet, skete eksplosionen omkring klokken 14 dansk tid. Han oplyser, at de fleste af dem, der blev såret i eksplosionen, er studerende.

arrow Læs også: Mange skolepiger er blandt de 58 dræbte i eksplosion i Kabul

En unavngiven kilde for indenrigsministeriet oplyser, at mindst 40 har mistet livet i forbindelse med flere eksplosioner ved skolen.

En sikkerhedskilde, som ønsker at være anonym, oplyser, at mindst 55 er døde og mere end 150 såret. Ingen af disse meldinger er bekræftet af navngivne kilder.

Billeder fra en tv-kanal viser kaotiske scener ved skolen med bøger og skoletasker flydende på blodige gader.

Det står umiddelbart ikke klart, hvad der er årsag til eksplosionen. Det er ved at blive undersøgt. Ifølge sikkerhedskilden skyldtes eksplosionerne en bilbombe. Det er ikke bekræftet officielt.

Præsident Ashraf Ghani beskylder den militante gruppe Taliban for at stå bag. Det afviser en talsmand for gruppen.

Både piger og drenge går på skolen, som eksplosionerne fandt sted ved. Najiba Arian, talskvinde for uddannelsesministeriet, oplyser, at de fleste tilskadekomne er kvindelige studerende.

Kabul er i højeste alarmberedskab, efter at USA sidste måned meddelte, at alle amerikanske tropper vil være ude af landet senest 11. september.

Ifølge embedsmænd i Afghanistan har den militante gruppe Taliban siden skruet op for sine angreb på tværs af landet.

Ingen grupper har taget skylden for lørdagens eksplosion. Den fandt sted i en vestlig del af Kabul, som over årene med jævne mellemrum har været udsat for angreb af grupper under Islamisk Stat.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?