20. oktober 2021
Bus med migranter ankommer til et nyopført migrantcenter på øen Samos. Det er det første af fem sådanne EU-finansierede centre, som tages i brug på de græske øer.
Bus med migranter ankommer til et nyopført migrantcenter på øen Samos. Det er det første af fem sådanne EU-finansierede centre, som tages i brug på de græske øer.
Foto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Migranter på Samos bor nu bag EU's pigtråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Migranter på Samos bor nu bag EU's pigtråd

Grækenland har flyttet de første migranter til et nyopført center med overvågning og omgivet af pigtråd.

Verden - 20. september 2021 kl. 18:29
Af Ritzau

Grækenland har mandag overført asylansøgere til det første nyopførte migrantcenter på øen Samos.

Det er bygget for at afløse midlertidige migrantlejre på græske øer i Det Ægæiske Hav.

Det nye center er et af fem og det første, der tages i brug.

De andre bygges på Leros, Lesbos, Kos og Chios.

Kritikere mener, at de nye EU-finansierede centre nærmest er fængsler med overvågning, pigtråd og skannere, skriver AFP.

Det nye center på Samos hedder Zervou-lejren. Det er omringet af to ruller pigtråd.

Der er lavet til at rumme 3000 personer.

Det er åbnet godt et år efter, at brande ødelagde lejren Moria på Lesbos.

Det var dengang Europas største migrantlejr.

Branden udløste kaos blandt de over 12.000 migranter, og det tiltrak også verdens opmærksomhed på de problemer, som den græske regering har med at håndtere strømmen af migranter.

I juni i år blev fire unge afghanske mænd dømt ti års fængsel for at have sat Moria i brand.

Georgios Stantzos, borgmester på Samos, siger at størrelsen på den nye lejr er "skræmmende".

Men det er bedre end at fortsætte det nuværende system, som er ude af kontrol, siger han.

Det afghanske ægtepar Aadela og Ahmad Rezaei var blandt de migranter, der blev kørt til Zervou i en bus fra deres gamle lejr Vathy.

En del af Vathy blev søndag ødelagt af en brand.

- Vi har ikke noget held. Den nye lejr er et problem. Den er langt fra byen. Jeg kan ikke lide det, siger Ahmad Rezaei.

Nogle af de nyankomne havde kasser med. I dem var der katte fra den gamle lejr, hvor rotter er en stor plage.

Den nye lejr er en slags prøveballon for de fire andre. Den rummer blandt andet et fængsel, hvor migranter, der bryder reglerne, kan tilbageholdes.

Asylansøgere, der får deres ansøgninger afvist, tilbageholdes i lejren, indtil de kan sendes hjem.

Portene til Zervou er lukket for uvedkommende. Der skal fingeraftryk og særlige elektroniske kort til for at passere.

Der er lukket fra klokken 20.

Kommer man for sent, er der disciplinær straf.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?