14. december 2018
Mickey Mouse optrådte første gang i en tegnefilm i 1928, hvilket blev Walt Disneys store gennembrud. Søndag fejres den folkekære mus' 90-års fødselsdag verden over. Her ses en plakat i Cannes i Frankrig, der reklamerer for årsdagen.
Mickey Mouse optrådte første gang i en tegnefilm i 1928, hvilket blev Walt Disneys store gennembrud. Søndag fejres den folkekære mus' 90-års fødselsdag verden over. Her ses en plakat i Cannes i Frankrig, der reklamerer for årsdagen.
Foto: Eric Gaillard/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mickey Mouse-plakater sælges i dyre domme på 90-årsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mickey Mouse-plakater sælges i dyre domme på 90-årsdag

Disney og alverdens virksomheder fejrer søndag 90-års fødselsdagen for verdens mest velkendte mus.

Verden - 18. november 2018 kl. 06:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

T-shirts og gummisko med Mickey Mouse-print. Gryder og smykker formet efter de karakteristiske museører. Og Mickeys glade ansigt på vandflasker og slikposer.

Søndag vil den kendte Disney-figur Mickey Mouse dukke op i alverdens afskygninger i anledningen af sin 90-års fødselsdag.

Disney har i samme anledning sat syv sjældne vintage-plakater af den folkekære mus fra 1930'erne og 1950'erne til salg.

De forventes søndag at indbringe tusindvis af dollar på en auktion i London, faciliteret af det amerikansk-britiske auktionshus Sothesby's. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi forventer en meget stor interesse. Der er samlere, der samler på animationsplakater fra hele verden, og Mickey Mouse er historisk set den mest værdifulde af alle animationsfigurer, siger konsulent i Sotheby's Bruce Marchant til Reuters.

Plakaterne er alle originaler, der blev brugt til at reklamere for tegnefilm i biografer i England, Frankrig og Belgien, da musen endnu var ung.

To af plakaterne er de eneste tilbageværende eksemplarer, mens der findes mindre end fem eksemplarer af de resterende tre plakater.

Den runde fødselsdag bliver desuden fejret i Disneyland-forlystelsesparker i Paris og Californien året ud.

Og ligeså har virksomheder på stribe indgået aftaler med Disney om særlige kollektioner i anledningen af 90-året.

Mickeys ansigt vil fra søndag være at finde på eksempelvis gummisko fra Vans, klipklappere fra Havaianas og smykker fra Pandora.

Børn og voksne verden over stiftede første gang bekendtskab med Mickey Mouse den 18. november 1928 i tegnefilmen Steamboat Willie, som samtidig blev Walt Disneys helt store gennembrud.

Efter Steamboat Willie, hvor også Mickeys kæreste, Minnie Mouse, havde sin debut, fulgte et væld af tegnefilm, tegneserier og merchandise.

Mickey Mouse har igennem sit 90-årige liv opnået stor succes.

Har er blandt andet blevet tildelt en stjerne på Hollywood Walk of Fame, og Walt Disney har modtaget en æresoscar for at have skabt den folkekære figur.