17. juli 2018
USA's FN-ambassadør har ifølge Reuters arbejdet i et år på at få USA ud af FN's Menneskerettighedsråd, som hun synes er urimelig kritisk over for Israel.
USA's FN-ambassadør har ifølge Reuters arbejdet i et år på at få USA ud af FN's Menneskerettighedsråd, som hun synes er urimelig kritisk over for Israel.
Foto: Mike Segar/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medier: USA vil trække sig fra FN's Menneskerettighedsråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medier: USA vil trække sig fra FN's Menneskerettighedsråd

Efter uenigheder mellem UNHRC og USA vil USA trække sig fra rådet, skriver medie og nyhedsbureau.

Verden - 19. juni 2018 kl. 18:37
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA vil tirsdag forlade FN's Menneskerettighedsråd, UNHRC, skriver nyhedsbureauet Reuters samt erhvervsmediet Bloomberg.

Reuters citerer en unavngiven kilde, der har krævet anonymitet, fordi vedkommende ikke havde tilladelse til at dele nyheden. Bloomberg citerer to unavngivne kilder "med kendskab til sagen".

arrow Læs også: Mexico kalder Trumps politik grusom og umenneskelig

Ifølge Bloomberg vil USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og FN-ambassadør, Nikki Haley, offentliggøre beslutningen klokken 23 dansk tid.

Rådet består af 47 medlemmer, der vælges af FN's Generalforsamling for tre år ad gangen. Der tildeles et specifikt antal pladser i rådet til hver verdensdel.

USA er for tiden et af de 47 valgte medlemmer.

Da rådet blev oprettet i 2006, var USA's daværende FN-ambassadør, John Bolton, modstander af rådet, og USA valgte ikke at træde ind i rådet. Siden da er John Bolton blev sikkerhedsrådgiver for USA's præsident, Donald Trump.

En af USA's anker er, at rådet har en politisk slagside og er urimeligt kritisk over for Israel. Særligt rådets sammensætning taget i betragtning. I rådet sidder eksempelvis Kina, Qatar, Venezuela, DRCongo, Egypten og Saudi-Arabien.

Derfor var det ifølge Bloomberg ventet, at USA ville trække sig.

Ifølge Reuters truede FN-ambassadør Nikki Haley sidste år med at trække USA ud af rådet, hvis ikke det blev reformeret og mindre systematisk kritiserede Israel.

Et af USA's eksempler på, at rådet har en urimelig hård tilgang til Israel, er, at Israel er det eneste land, der diskuteres på hvert rådsmøde.

Mandag var der kritik den anden vej, da rådet var efter USA's regering for dens håndtering af de familier, der krydser USA's grænse for at få illegalt ophold. Helt specifikt kritiserede rådet, at børn og forældre adskilles, hvilket rådet kaldte "samvittighedsløst".

Ifølge Reuters er det aldrig før sket, at et medlem frivilligt har forladt rådet. Tidligere er Libyen blevet smidt ud. Det står ifølge Reuters ikke klart, om USA forbliver som observatør i rådet.

arrow USA's førstedamer kræver internering af migrantbørn stoppet
19. juni 2018 kl. 08:27 Opdateret: kl. 08:28
arrow Trump er under pres for at stoppe adskillelse af familier
19. juni 2018 kl. 01:50 Opdateret: kl. 01:52
arrow Melania Trump og Laura Bush kritiserer USA's migrantpolitik
18. juni 2018 kl. 10:27 Opdateret: kl. 10:28