20. september 2020
Boris Johnson kaldte onsdag Theresa Mays brexitaftale for en "national ydmygelse". Nu er han angiveligt klar til at støtte den.
Boris Johnson kaldte onsdag Theresa Mays brexitaftale for en "national ydmygelse". Nu er han angiveligt klar til at støtte den.
Foto: Peter Nicholls/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medier: Boris Johnson overrasker og vil støtte Mays aftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medier: Boris Johnson overrasker og vil støtte Mays aftale

Theresa Mays brexitaftale ser ud til at få det rigtig svært trods overraskende støtte fra Boris Johnson.

Verden - 27. marts 2019 kl. 21:46
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har i lang tid været en af de helt store kritikere af den britiske premierminister Theresa Mays brexitaftale.

Alligevel ser det nu ud til, at den tidligere britiske udenrigsminister Boris Johnson er klar til at støtte Mays aftale.

arrow Læs også: EU slår fast: Brexitaftale skal godkendes denne uge

Johnson, der er konservativ og støtter det britiske farvel til EU, har onsdag aften således meldt sin støtte til Mays aftale.

Det rapporterer flere britiske medier - heriblandt The Guardian og Politico.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at Johnsons konservative kollega og nært allierede Conor Burns har oplyst om den overraskende kovending.

Nyheden kommer kort efter en opsigtsvækkende udtalelse fra May.

Den hårdt pressede premierminister meddelte onsdag således, at hun er klar til at forlade sin post, hvis hendes aftale stemmes igennem i parlamentet. Den er to gange tidligere blevet afvist af stort flertal.

På trods af Mays melding ser den også stadig ud til at have det svært.

Regeringens nordirske støtteparti, DUP, har onsdag aften således understreget, at det fortsat ikke vil stemme for Theresa Mays aftale.

- Vi kan ikke skrive under på noget, der skader unionen, siger DUP's leder, Arlene Foster, skriver nyhedsbureauet AP.

Også ifølge den politiske gruppe European Research Group (ERG) ser Mays aftale ud til at få overordentligt svært ved at blive stemt igennem.

Gruppen ERG tæller omkring 20 konservative britiske parlamentarikere, der søger et fuldstændigt brud med EU.

- Der er på ingen måder nok stemmer til at få stemt udtrædelsesaftalen igennem, siger en talsmand for ERG ifølge AFP.

BBC's politiske redaktør mener dog at vide, at 25 konservative har ændret deres holdning til Mays aftale og nu vil stemme for den.

Boris Johnson er stor fortaler for brexit, og han kaldte onsdag i en klumme Mays brexitaftale for en "national ydmygelse".

Alligevel har han nu angiveligt tænkt sig at støtte Mays aftale.

54-årige Boris Johnson nævnes af blandt andet britiske Sky News og nyhedsbureauet Reuters som en af favoritterne til at blive Storbritanniens næste premierminister efter May.

arrow Underhuset stemmer nej til det hele
28. marts 2019 kl. 12:00 Opdateret: kl. 08:16
arrow Mays støtteparti bekræfter: Vi stemmer ikke for din plan
28. marts 2019 kl. 09:44 Opdateret: kl. 09:46
arrow Lektor: May spillede sin sidste trumf
27. marts 2019 kl. 23:28 Opdateret: kl. 23:30
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?