14. december 2019
Italienske politibetjente patruljerer på Markuspladsen.
Italienske politibetjente patruljerer på Markuspladsen.
Foto: MANUEL SILVESTRI/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Markuspladsen lukket: Oversvømmelse koster milliarder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Markuspladsen lukket: Oversvømmelse koster milliarder
Verden - 16. november 2019 kl. 16:09
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skal du en tur til Venedig, så kan du ikke regne med at komme i nærheden af den berømte Markusplads. Pladsen er nemlig afspærret og lukket for offentligheden som følge af oversvømmelser.

Op mod 70 procent af den italienske by er lige nu oversvømmet.

Den første oversvømmelse ramte Venedig tirsdag. Her nåede højvandet op på 187 centimeter over dagligt vande. Lørdag ramte en ny oversvømmelse så kanalbyen, hvor højvandet blev målt til 160 centimeter over daglig vande.

Den hidtil højeste vandstand fandt sted i 1966, hvor vandet nåede 194 centimeter.

Det er en kombination af højvande og at meget vand lige nu er blevet presset op i bunden af Adriaterhavet, der har forårsaget oversvømmelserne.

Venedigs borgmester, Luigi Brugnaro, siger, at oversvømmelserne vil koste byen over syv milliarder kroner.

Den italienske regering har erklæret byen i undtagelsestilstand og bevilliget 150 millioner kroner i støtte.