16. november 2018
Et glas af den forgiftede babymad ville have været nok til at slå et barn ihjel.
Et glas af den forgiftede babymad ville have været nok til at slå et barn ihjel.
Foto: Nils Meilvang/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand får 12 års fængsel for forgiftet babymad i Tyskland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand får 12 års fængsel for forgiftet babymad i Tyskland

En tysk mand er idømt fængsel for blandt andet at have placeret forgiftet babymad i forskellige supermarkeder.

Verden - 23. oktober 2018 kl. 03:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fem glas med forgiftet babymad blev sidste år placeret på hylderne i forskellige supermarkeder i den tyske by Ravenburg.

Hvert glas indeholdt nok af den farveløse giftige væske ethylenglycol til at slå et barn ihjel. Men så galt gik det aldrig.

En dengang 53-årig mand blev anholdt i sagen, og mandag blev han idømt 12 år og seks måneders fængsel for fem forsøg på manddrab og for afpresning.

Efter at have placeret den forgiftede babymad kontaktede gerningsmanden nemlig de forskellige butiksbestyrere og forlangte 11,7 millioner euro for at stoppe sine gerninger. Det svarer til cirka 87 millioner kroner.

Manden tilstod hurtigt pengeafpresningen, men har sagen igennem afvist anklagerne om drabsforsøg.

I retten understregede anklager Peter Vobiller, at det var takket være en intensiv efterforskning, "men også, for at være ærlig, en stor portion held", at ingen børn døde af den forgiftede mad.

Den nu 54-årige gerningsmand har begrundet sine handlinger med, at han dengang indtog store mængder alkohol og smertestillende piller, og at han led af personlighedsforstyrrelsen borderline.

Hvis man har borderline, handler man ofte impulsivt og har voldsomme, svingende følelser. Men at gerningsmanden skulle lide af borderline har ikke været muligt at få bekræftet af fagpersoner. Tværtimod.

Forud for retssagen gennemgik den nu dømte mand flere psykologiske test. Ingen af testene påviste "nogen seriøs personlighedsforstyrrelse".

I stedet har de vist, at han udviser tegn på at være "overdrevet narcissistisk".

Den 54-årige har nu en uge til at anke dommen.