8. august 2020
Ansatte på Louvre gør klar til igen at tage imod gæster efter coronanedlukningen. (Arkivfoto).
Ansatte på Louvre gør klar til igen at tage imod gæster efter coronanedlukningen. (Arkivfoto).
Foto: Charles Platiau/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Louvre har tabt 300 millioner kroner under coronakrise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Louvre har tabt 300 millioner kroner under coronakrise

Verdensberømt museum i Paris savner turister, som udgør langt størstedelen af indtjeningen.

Verden - 04. juli 2020 kl. 10:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det verdensberømte kunstmuseum i Paris Louvre bløder under coronakrisen.

Og det kommer til at fortsætte, selv om museet åbner igen mandag efter at have været lukket siden 13. marts.

Siden 13. marts har verdens mest besøgte museum, som huser Leonardo da Vinci-værket Mona Lisa, lidt tab på over 40 millioner euro, siger dets direktør, Jean-Luc Martinez. Det svarer til knap 300 millioner kroner.

Mandag genåbner museet efter den lange nedlukning, men uden turister vil det ikke hjælpe meget på finanserne, lyder det fra direktøren.

- Vi har mistet 80 procent af vores publikum. 75 procent af vores gæster er udlændinge.

- I bedste fald nærmer vi os 20 til 30 procent af vores tal fra sidste sommer - mellem 4000 og 10.000 daglige gæster højest, siger Jean-Luc Martinez.

Besøgende på museet skal bære masker. Og det er ikke muligt at købe snacks eller aflevere sit tøj i garderoben. Alle gæster skal desuden følge en fast rute igennem museet.

Der er på forhånd sat mærker foran Mona Lisa, hvor turister ofte tager selfies, for at sikre social afstand.

Frankrig bidrager med 100 millioner euro årligt til Louvre. De resterende 150 millioner euro i det årlige budget skal museet selv frembringe.

70 procent af museets områder er åbent for publikum, når det genåbner.

Museet har udskudt to udstillinger, som skulle have ligget i foråret, til efteråret.

Det er udstillinger med italienske skulpturer fra blandt andre Donatello og Michelangelo og den tyske kunstner Albrecht Altdorfer.

Mens coronakrisen har stået på, har Louvre rettet fokus mod det digitale. Ifølge museet er det nu det mest fulgte museum i verden på Instagram med over fire millioner følgere.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?