11. august 2020
Helikoptere og dykkere har været sat ind i eftersøgningen efter "Glee"-stjernen Naya Rivera, der forsvandt onsdag i sidste uge ved Piru-søen tæt ved Fillmore i Californien. Liget af af skuespilleren er fundet mandag, oplyser politiet.
Helikoptere og dykkere har været sat ind i eftersøgningen efter "Glee"-stjernen Naya Rivera, der forsvandt onsdag i sidste uge ved Piru-søen tæt ved Fillmore i Californien. Liget af af skuespilleren er fundet mandag, oplyser politiet.
Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lig fundet ved sø er den savnede Glee-skuespiller Naya Rivera

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lig fundet ved sø er den savnede Glee-skuespiller Naya Rivera

Siden onsdag har redningsmandskab i Californien ledt efter Naya Rivera, der forsvandt under en bådtur.

Verden - 13. juli 2020 kl. 19:18
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Redningsmandskab har efter flere dages eftersøgning fundet liget af den savnede tv-skuespillerinde Naya Rivera i Piru-søen i den amerikanske delstat Californien.

Det meddeler politiet i Ventura County mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters. Tidligere mandag oplyste politiet, at der var fundet et lig, men kunne på det tidspunkt ikke bekræfte personens identitet.

- Vi er sikre på, at det er liget af Naya Rivera, vi har fundet, siger sherif Bill Ayub på et pressemøde på bredden af Piru-søen, der ligger tæt på Los Angeles.

Politiet har ingen mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag Naya Riveras død, oplyser Bill Ayub.

- Der er ingen indikationer på, at det skyldes en forbrydelse eller tegn på, at det var et selvmord, siger han.

Naya Rivera forsvandt onsdag i forbindelse med en bådtur.

Hun postede onsdag et billede på det sociale medie Twitter af sig selv og sønnen fra bådturen på Lake Piru.

Senere blev hendes fireårige søn fundet sovende og iført en redningsvest på den båd, de var sejlet ud i.

I sidste uge sagde myndighederne, at de formodede, at Naya Rivera var druknet.

Den 33-årige skuespillerinde er især kendt for sin medvirken i tv-serien "Glee".

Tv-serien har tidligere været ramt af dødsfald. I 2018 tog skuespilleren Mark Salling sit eget liv, kort før han blev dømt for besiddelse af børnepornografi.

En anden skuespiller fra serien - canadiske Cory Monteith - døde i 2013 af en overdosis af alkohol og stoffer.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?